De sidste dage af valgkampen i Spanien stod i skyggen af mordet på en politiker i Baskerlandet. Selve valget 9. marts bød ikke på nogen overraskelser. Socialisternes José Luis Rodríguez Zapatero levede op til favoritværdigheden, da han blev genvalgt til yderligere fire år som Spaniens præsident. Hos oppositionen måtte Mariano Rajoy for anden gang konstatere, at han ikke havde formatet til at true Zapatero, og i Partido Popular (PP) spekuleres der nu i, hvem der skal være partiets spidskandidat til næste valg.
Det spanske præsidentvalg 9. marts forløb som ventet. Favoritten José Luis Rodríguez Zapatero vandt sikkert over det konservative Partido Populars kandidat Mariano Rajoy. PP fik dog alligevel et hæderligt valg, for valget var et rigtigt præsidentvalg, som man kender det fra USA, og det betød, at de to store partier tog mange stemmer fra de små partier. Dermed kan tilhængerne af Mariano Rajoy med en vis berettigelse hævde, at deres kandidat gjorde det godt. Men ikke godt nok. Derfor ruller spekulationerne nu om, hvem der skal køres i stilling som PPs præsidentkandidat til næste valg om senest fire år.
Feje svin
Valgkampen fusede lidt ud i de afgørende dage, fordi et attentat overskyggede den politiske dagsorden. Få dage før valget blev den spanske PSOE-politiker Isaías Carrasco myrdet i Baskerlandet for øjnene af sin kone og datter. Isaías Carrasco arbejdede til daglig ved en vejbom på en betalingsmotorvej, og var ikke nogen fremtrædende figur hos PSOE. Derfor havde han heller ingen livvagt, så han var et let offer. Måske er det forklaringen på, at terroristerne udvalgte ham som mål. Det mente i hvert fald den dræbtes datter, da hun læste en følelsesladet erklæring op i forbindelse med en mindehøjtidelighed for faderen.
”I er nogle feje svin uden nosser”, konstaterede datteren, der opfordrede alle spaniere til ikke at lade sig kue af terroristerne og til at stemme ved valget få dage senere.
Hug til venstrefløjen
Opfordringen om at stemme blev fulgt af tre ud af fire spaniere. De valgte primært at stemme på en af de to præsidentkandidater, mens de små partier druknede i bølgen af fokus på Zapatero og Rajoy.
Hårdest gik det udover venstrefløjen, der led under det spanske valgsystem, som betyder, at antallet af stemmer langt fra er lig med antallet af mandater. Det ramte det venstreorienterede parti IU, der med 3,8% af stemmerne fik flest stemmer blandt de små partier. Alligevel fik IU kun to mandater mod CiUs 11 og EAJ-PNVs 6 pladser. Det irriterer naturligt nok IU.
”Valgsystemet diskriminerer os, og toparti-tsunamien er rullet indover os”, sagde partiets afgående leder Gaspar Llamazares med henvisning til, at al fokus i valgkampen var rettet mod de to præsidentkandidater. Llamazares påtog sig dog hele ansvaret for det skuffende valgresultat, som han kaldte en fiasko, og han har nu trukket sig som leder af partiet.
Rødt flertal i Andalusien
I Andalusien bevarede PSOE sit absolutte flertal, så Manuel Chaves fik opfyldt sit ønske på valgaftenen om at give PP en røvfuld og en lærestreg.
Chaves vandt for sjette gang i træk, og kan se frem til at fejre 22-års jubilæum som præsident for Junta de Andalucía. For PSOE i Andalusien var det den ottende sejr på stribe siden 1982, hvor autonomi-valgene blev afholdt for første gang, og femte gang hvor partiet får absolut flertal. PSOE vandt fem af de syv provinser i Andalusien. Kun i Almería og Málaga sejrede PP.
For PP i Andalusien var det spidskandidaten Javier Arenas’ tredje nederlag i træk, selv om han gik 10 pladser frem til 47 medlemmer af parlamentet. Det er en mere, end da Teófila Martinez var PPs kandidat i 2000.
For første gang røg det andalusiske parti PA helt ud af parlamentet, så nu er der blot tre partier i det andalusiske parlament. Det sidste parti er IU med seks medlemmer.
73% af andaluserne tog turen til stemmeurnerne.
VALGDELTAGELSE
2008 75,3%
2004 75,6%
2000 68,7%
Tema & Debat | April 2008
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
