Af Marie Preisler

Det er fortid at fremstille danske pensionister som luvslidte eksistenser på jagt efter pantflasker i parkernes skraldespande. Danskerne er blevet markant rigere de seneste år, og især de gamle er ved muffen. Dagens ældre spiller golf og rejser hyppigt udenlands. Men posedamerne lever endnu, og mange børn vokser op i fattigdom.
Indkomstfremgangen i Danmark er historisk høj, viser Finansministeriets årlige opgørelse over udviklingen i danskernes indkomst, som netop er offentliggjort. I snit blev danskerens disponible realindkomst 4,4 procent større i 2004, og året efter steg den med 3,2 procent. Det er den største indkomststigning i over 20 år. Specielt folkepensionisterne, efterlønsmodtagere og selvstændige har fået flere penge at forsøde tilværelsen med.
Folkepensionisternes realindkomst har taget det allerstørste hop opad. De ældres ekstra penge kommer fortrinsvis fra pensionsopsparinger, ældrechecken og kapitalindkomster som aktieindkomst og afkast af egen bolig. Mange danske pensionister har tjent godt på husprisernes himmelflugt de seneste 10-15 år.

Ikke alle forgyldt
Men ikke alle danskere er blevet forgyldt. Mellem hver femte og hver tiende er fattig. Det præcise antal kendes ikke, og omfanget af fattigdommen er en tilbagevendende diskussion mellem to fløje: dem, der siger, fattigdomsproblemet er stort, og dem der siger, at der stort set ikke findes fattige i Danmark.
Det vrimler med forskellige bud, hvor mange danskere der lever i fattige kår. Finansministeriet skønner, at fem procent af befolkningen tilhører lavindkomstgruppen. Rådet for Socialt Udsatte anslår, at 3-5 procent lever under meget kummerlige forhold. Det Økonomiske Råd satte fokus på fattigdommen i en vismandsrapport for godt et år siden og opgjorde ved den lejlighed antallet af fattige i Danmark til 165.000 voksne.
Hertil kommer børnene. Antallet af fattige børn er også omdiskuteret. Red Barnet vurderer, at 200.000 børn lever i fattigdom i Danmark, hver fjerde af dem har forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Socialforskningsinstituttet anslår, at seks procent af alle danske børn lever i fattige familier med alle de afsavn, det indebærer. Og de økonomiske vismænd vurderer, at omkring 75.000 børn lever i et fattigt hjem, heraf ca. 40 procent hos en enlig forsørger.

Voksende skel
Samtidig vokser forskellene på rig og fattig. Danmark er stadig et af de lande i verden, hvor indkomstforskellene mellem rige og fattige er mindst, og hvor den mindste andel af befolkningen er i lavindkomstgruppen. Men uligheden er stigende. Indkomstforskellene er vokset siden år 2000. I år 2004 og 2005 steg uligheden i indkomst med 0,4 procentenheder. Stigningstakten er på samme niveau som i sidste halvdel af 1990’erne, afslører Finansministeriets tal.
Gruppen af fattige i Danmark består især af enlige, forsørgere med mange børn, indvandrere, personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse, personer uden for arbejdsmarkedet og selvstændige erhvervsdrivende.
Der er dog også lyspunkter: Fattige er nemlig ikke fattige for evigt. Mobiliteten ud af lavindkomstgruppen er høj. Omkring halvdelen i lavindkomstgruppen er ovre fattigdommen allerede efter et år. Det skyldes blandt andet den meget lave arbejdsløshed. Mange på overførselsindkomst får job. Eksempelvis var der for tre år siden over 100.000 kontakthjælpsmodtagere, der ikke regnedes for jobparate. Nu er det tal reduceret med en tredjedel.
Det er især indvandrere og enlige med kort uddannelse, som har en høj risiko for at være fattig i flere år.
Ifølge vismændenes definition er man er fattig, hvis man har en indkomst, der er lavere end halvdelen af den midterste indkomst i befolkningen. Det svarer til en disponibel indkomst på godt 75.000 kr. om året for en voksen. Hvis de havde sat fattigdomsgrænsen ved 60 pct. af den midterste indkomst, ville antallet af fattige være dobbelt så stort.
Fattigdom især findes blandt personer uden beskæftigelse, og vismændene vurderer, at fattige mest effektivt hjælpes ud af fattigdom ved at få bedre mulighed for en god og fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

De økonomiske vismænds konkrete bud
på at bekæmpe fattigdommen i Danmark:
• Flygtninge på den såkaldt starthjælp
– en særlig lav introduktionsydelse –
er fattige. Tildel dem i stedet en ydelse
på kontanthjælpsniveau.
• Styrkelse af den aktive arbejdsmarkedspolitik, herunder offentligt tilskud til ansatte på virksomheder, der ansætter medarbejdere på særlige vilkår.
• Forhøjet beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere.
• Offentligt tilskud til fritidsaktiviteter
for børn i fattige hjem.
• Målrettet indsats i daginstitutioner.
• Systematisk indsats for at alle får tilstrækkelige kvalifikationer i grundskolen til at kunne gennemføre en ungdoms-uddannelse.

Læs Finansministeriets rapport om
danskernes indkomstudvikling 1983-2005 via www.danes.dk

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven