Af Larsen Press

Er man til god gedigen spansk mad, er det en god ide at lægge mærke til, hvor spanierne går hen for at indtage deres frokost. Er en typisk spansk restaurants borde fortrinsvis bemandet af spaniere, så tøv ikke med at gå inden for.

Et sådant sted er Restaurante La Posada i den lille by Abanilla i Murcia regionen. Der er kun åbent til frokost, og især søndage og helligdage er der en ganske speciel og hyggelig stemning, når en stor spansk familie fra yngste i vuggen til ældste med stok er bænket omkring de lange træborde.
Et godt råd - specielt i højsæsonen. Bestil bord i forvejen.
Ikke nok med at man er sikret en plads.
Når man ankommer, er der dækket op, og der går ikke mange sekunder, før man kan gå om bord i husets specialitet:
Menu del Dia med ikke færre end ni retter.
Det var en forårs hverdag, da vi – et selskab på otte – havde reserveret bord på Restaurante La Posada.
Seniorværten, Domingo Gutierrez, tog imod og viste os hen til et langbord, hvor der var dækket op, og hvor der allerede var placeret flasker med vand, hvidvin, rosevin og rødvin.

Menuen
Og så var det ellers bare at gå om bord i dagens ni retters menu.
Vi startede med en tallerken salat bestående af salatblade, tomat, majs, gulerod, oliven, æg samt tun.
Dernæst blev der sat fade med Manchego-oste med mandler samt fade med Serrano-skinke ind. Serrano-skinken var virkelig lækker. Skåret i små bidder, der var befriet for den store fedtkant, som mange af os nordboere ikke bryder sig så meget om - og nok heller ikke har så godt af.
Efter en kort pause blev der sat blækspruteringe ind. Ikke alle bryder sig om de friturestegte elastiske stykker ringe, men disse havde lige nøjagtig fået tilpas med tid i frituren, således at de samtidig var sprøde og elastiske.
Så var der tid til en tallerken suppe. En bouillon med små strimler æg og nudler og midt i hvilede en stor krydret kødbolle.
Næste ret var et stykke pandestegt merluza med en anelse ratatouille – bestående af bønner, ærter gulerod og løg. Heldigvis ikke for stor en portion, da vi efterhånden havde fået fjernet den værste sult.
Pinchos de Ternera – et spyd med krydret kød – samt en lille håndfuld pommes frites afsluttede de egentlige hovedretter (måske rettere småretter).

Det gode mærke
Værten sørgede ikke blot for, at brødkurvene hele tiden var fyldt op. Der manglede heller ikke noget i glassene. Vand samt vine var af det gode mærke ad libitum.
Efter en kort, men tiltrængt pause var det tid for lidt til den søde tand.
Først fade med peanuts, dadler, rosiner og mandler og dernæst en dessert med bund, sider og låg af marengs. Inden i en fromage med brændt karamel over. Men inden vi fik lov til at smage på dagens sidste måltid, gik tjeneren rundt med en flaske likør – 43 – og bad os løfte marengslåget for derpå at hælde en tilpas mængde af den søde likør oven indholdet.
Til den afsluttende dessert blev stillet en såkaldt dekanatador med oloroso op bordet. Oloroso er en kraftig mørk sherry, som er blevet sødet.
Efter fleres smag en for sød dessertvin.

En dekanatador
Måske derfor er den hældt på en dekanatador, som mange måske husker fra ”grisefesterne” på tidligere tiders charterrejser. En dekanatador er en art glaskolbe med et håndtag og en spids tud, som tillader en fin stråle vin at passere – gerne holdt i en vis højde over en gæsts åbne mund.
Ofte til stor morskab for medgæsterne, når vinen løb ned over hage og bryst i stedet for i ”ofrets” åbne mund.
Men dekanatadorens indhold kan altså også hældes i et vinglas.
Det imponerende måltid blev afsluttet med kaffe.
For ni retters Menu del Dia med vand, vin, dessertvin og kaffe måtte vi hver bøde 23 €.
Restaurante La Posada ligger i et hus - opført i 1750 - på hovedgaden i La Posada. Huset har altid været i familien Gutierrez eje, og lige nu er det Domingo Gutierrez og sønnen Jose, der driver restauranten, som kun er åbent til frokost fra kl. 13.00 til kl. 17.00. Lørdag er der lukket.
Der er tre restaurantlokaler samt en hyggelig gårdhave. Såvel de indendørs lokaler som gårdhavens vægge er udsmykket med imponerende kakkelmalerier
Restaurant La Posada oser simpelt hen af råhygge, men det vigtigste, maden, går man nu heller ikke galt af.

Prisbillig
Abanilla har knap 9.000 indbyggere og er på ingen måde spoleret af for megen turisme. Der er ingen specielle turistattraktioner. I stedet kan man inden en evnt. frokost tage en slentretur gennem de smalle gader med de gamle huse og måske at falde inden for på en af de lokale barer for at få en forfriskning.
Priserne er særdeles moderate.
Således kan man stadig købe en fadøl eller et stort glas vin for mindre end 1 €.
Abanilla ligger i Murcia regionen, godt 20 km. nord for motorvej A7 - E 15 og kan nås via MU 414 og CV 870/MU 413.

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven