 | |
Af Michael Jepsen
På væggen hos Jonna og Søren Elung Jensen i Mil Palmeras i Orihuela Costa hænger to store sorthvide billeder. De er fra de to skuespilleres første stykke sammen. Hun som den adelige dame Tallien. Han som Fouquier, der udsteder dødsattester. Tallien fortæller Fouquier, at hun brug for en unavngiven dødsattest, hvor hun selv kan skrive navnet på. Hun flirter kraftigt med Fouquier, der får indtryk af, at hun vil skrive sin mands navn på dødsattesten for, at hun kan være sammen med ham. Derfor giver han hende attesten. Det viser sig dog, at Fouquier dermed underskriver sin egen dødsattest, for det er hans navn, der bliver skrevet på.
Millionærkælling?
Jonna var lige kommet ud af teatrets elevskole, så det var hendes første store stykke.
”Jeg skulle nedlægge ham i stykket, så jeg fik et frækt, kødfarvet trikot på med tyl over. Jeg så faktisk nøgen ud, og jeg var i forvejen rystende nervøs. Da instruktøren så mig i kostumet, sagde han ”Ad, hvor ulækkert”. Det var dæleme en dejlig replik at få. Han var ude efter mig flere gange. Han var bøsse og startede hver dag med at fortælle de andre mænd om sine seksuelle eskapader”, fortæller Jonna, der en dag afbrød ham for at spørge om de ikke kunne komme igang med prøverne.
Kort efter overhørte hun instruktøren tale ved en telefonboks.
”Den slags millionærkællinger har man ikke brug for indenfor teatret”, sagde han.
Jonnas far var direktør for Plumrose og leder af Hjerl Hede, så hun var ikke i tvivl om, hvem han talte om.
”Det var dybt uretfærdigt. Min mor havde været alene med mig, siden jeg var ét år, og der ikke mange penge at gøre godt med. Jeg brød grædende sammen og løb op til den kvindelige teaterchef Tudlik Johansen og bad mig fri, men hun fik mig overtalt til at fortsætte og lovede at overvære resten af prøverne. Hvis ikke hun havde gjort det, havde Søren og jeg ikke siddet her i dag.”
Verdens største krukke
På det tidspunkt var der dog intet, der tydede på en hed romance mellem de to hovedrolleindehavere.
”Dengang røg jeg store cigarer, og ved en middag sad vi tilfældigvis ved siden af hinanden. Pludselig greb hun hårdt fat om cigaren og stoppede den ned i mit ølglas”, fortæller Søren, mens Jonna nikker genkendende.
”Jeg var ikke færdig med spise. Han irriterede mig på alle leder og kanter. Til prøverne spillede han med solbriller på, og jeg syntes, han var verdens største krukke. En dag flåede jeg solbrillerne af ham og spurgte, om der overhovedet var et menneske bagved. Så rødmede han. Det havde jeg ikke ventet. Dette og flere andre små ting gjorde, at der kom lidt amoriner i luften.”
Det slog gnister
Kemien var åbenlys for alle andre end de to hovedrolleindehavere under deres samspil på scenen. Allerede til premieren kom Jonnas kostumier ind til hende og sagde: ”Nu ved jeg, hvem din næste mand bliver.”
”Jeg var chokeret. Jeg kunne regne ud, at han mente Søren, men hvorfor sagde han dog det. Jeg kunne jo ikke fordrage ham.”
Jonnas mand og instruktøren fornemmede også, at der var noget i gære.
”Nu ikke noget med ...”, sagde de begge to.
En aften hvor Jonna og Søren skulle spille scenen, hvor hun får ham overtalt til at underskrive den unanvgivne dødsattest, taber hun attesten.
”Søren bøjer sig ned og samler den op. Bagefter kravler han nærmest op af min krop. Dengang var det meget frækt. Da kunne vi godt mærke, der var noget i luften.”
”Men vi måtte videre i teksten”, griner Søren.
”Ja, men alle vidste, det ville blive os to.”
Fem års isolation
Da det uundgåelige var en realitet, forlod Søren og Jonna hver deres ægtefælle, der begge var en del af skuespillermiljøet.
”Det var et frygteligt familiedrama. Vi havde begge små børn, og det var hårdt arbejdsmæssigt, for vi lukkede mange døre bag os. I Radioteatret, hvor vi havde været så afholdt, så de sig sure på os. Der gik over fem år, før de accepterede det”, fortæller Søren.
For Jonna var det ekstra slemt.
”Jeg fik ry som ægteskabsbryder, så jeg har været nødt til at være 40 år sammen med Søren for at bevise, at jeg godt kan holde mig til én mand”, griner hun.
Andre farver i livet
Den sitrende intensitet, der forenede de to forelskede skuespillere, måtte nødvendigvis blive mindre med tiden. Men hvordan formår man at bevare intensiteten gennem 40 års ægteskab?
”Det kan man ikke, men livet byder også på andre farver”, siger Søren, mens Jonna nikker.
”Det er utroligt, at vi stadig har så meget at snakke om. Vi interesserer os for de samme ting, og hver dag bruger vi en time til halvanden på at spise frokost sammen og vi nyder det lige meget. Vi bruger vores ironi og humor til at bære os igennem svære stunder, og så tror jeg det er vigtigt med tålmodighed”, siger Jonna.
”Og overbærenhed”, tilføjer Søren, og masser af respekt, mener de begge.
”De kriser, der kommer i alle forhold, skal man behandle fornuftigt. Og så har jeg altid sagt, at det er nu godt at sove på tingene”, tilføjer han med et smil.
Nu kan de kigge tilbage på et langt liv sammen såvel privat som professionelt. I 1999 indspillede de deres sidste film sammen: ”Manden der ikke ville dø.”
Ligesom deres kærlighed til hinanden.
JONNA OG SØREN
Blev gift i 1972
Bor i Mil Palmeras, Orihuela Costa
Har haft residencia siden 2001
Har to børn sammen:
Tascha, 39 år
Benjamin, 34 år
JONNA HJERL
Født 17. oktober 1940 i Gentofte
FILM
Den rige enke (1962)
Der var engang (1966)
Tykke Olsen (1971)
Bryggeren (1996 - tv-serie)
Manden som ikke ville dø (1999)
SØREN ELUNG JENSEN
Født 7. juli 1928 i Odense
FILM
Støv på hjernen (1961)
Sorte Sara - Alarm i Østersøen (1961)
Flemming på kostskole (1961)
Den rige enke (1962)
Det støver stadig (1962)
Støv for alle pengene (1963)
Tine (1964)
Mordskab (1969)
Tænk på et tal (1969)
Kong Lear (1971)
Riget I (1994)
Riget II (1997)
Besat (1999)
Manden som ikke ville dø (1999)
 |
Profiler | Juli-August 2008
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
