Spanierne er meget selskabelige. Man går ud om aftenen, hvor gaderne er fyldt med mennesker, der slentrer af sted.
Måltiderne er næsten altid et fælles anliggende, og store grupper mødes ofte til tapas eller middag. Det kommer derfor ikke overraskende at høre, at Spanien har flere barer og restauranter pr. hoved end noget andet land.
Spansk mad har i øvrigt dybe rødder i de regionale køkkener. De traditionelle restauranter opstod som kroer og tapasbarer, hvis retter var baseret på lokale produkter.

Men Spanien har da også sin rigelige andel af førsteklasses gourmet-restauranter.
Et af disse fremragende spisesteder findes i San Pedro del Pinatar.
Jeg har kørt forbi dette sted utallige gange, og har også beundret denne imponerende bygning, der kan ses på venstre hånd, lige før man kommer ind til selve byen, men har egentlig aldrig tænkt over, at det var en restaurant.

Det er en imponerende bygning, der mere minder om en spansk adelsmands beboelse end om en restaurant. Det har det muligvis også været engang, for indretningen og omgivelserne giver tydelige minder om dette.
La Casa del Reloj er navnet på denne restaurant, hvor køkken og spisested er i stuen. For at komme hertil skal man igennem en imponerende forhal, smagfuldt indrettet med ældre møbler. Portrætter af kendte personer - blandt andet den berømte fodboldspiller Johan Cruiff, der tidligere både spillede og var træner i Barcelona - pryder den ene væg. Om det var årsagen til, at man kiggede sig lidt diskret omkring i restauranten for at se om der muligvis skulle være nogle kendte personer til stede denne aften også, skal jeg lade være usagt.

Jeg fik nu ikke øje på nogen, men kunne i stedet bruge al min tid på et lækkert måltid, der fortjente alle de kokkehuer, der nu engang kunne være plads til på skemaet. Veltillavet, velsmagende og serveret af et uddannet personale, der kun havde øje for at servicere sine gæster på bedste både.
På første sal var der små hyggeligt indrettede stuer, hvor man kunne nyde café con leche med den tilhørende cognac efter middagen, eller besøge Piano Bar, der naturligvis havde det store udvalg af drinks i alle afskygninger.
Her var der hyggemusik og hyggestemning, der passede fortrinligt til stedet.
Til slut vil jeg dog godt lige omkring de her kokkehuer endnu engang. For faktisk skulle man trække lidt i huernes antal - det gælder for øvrigt for næsten alle restauranters vedkommende - og det er for siddepladserne, altså stolene. De er uhyggeligt ringe, og til tider får man det indtryk, at de er anskaffet for, at gæsterne ikke skal blive siddende for længe. Gør de det, er der store chancer for rygsmerter dagen efter.
Når vi har vores søn på besøg her i Spanien, og vi går ud at spise, er det lige før, han kigger på stolenes behagelighed, før han kigger på spisekortet.

Helge Desler

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven