![]() Sex & Lucia, Foto: SEG | |
1976 var et år med store omvæltninger i Spanien. Erotiske film blev tilladt, og praktisk talt oversvømmede landet, Spanien vandt to sølvmedaljer i Sommer OL i Montreal og i Sevilla fødtes pigebarnet Paz Campos Trigo, som vi kender som Paz Vega. Ingen husker længere, hvem der vandt de nævnte sølvmedaljer, men til gengæld er det lykkedes Paz Vega at markere sig. Positionen som ”Spaniens Store Kvindelige Skuespillerhåb” har været ledig siden Penelope Cruz bestemte sig for at udskifte sit job som god spansk skuespiller med stillingen som nydelig dekoration og kone i middelmådige amerikanske masseproduktioner.
Paz Vegas fik sit gennembrud i rollen som Lucía i filmen Sex og Lucía; og hun fik da også den spanske Oscar, Goya, for tornado-indsatsen. Sex og Lucìa er en film uden falsk sentimentalitet; en fascinerende komponeret tapasfilm. Derefter fulgte den pragtfuldt uprætentiøse, hjemmestrikkede musicalkomedie El Otro lado de la cama, som blev Spaniens mest sete film i 2002, og Pedro Almodóvars Oscar-vindende Tal til hende. Paz toppede succesen samme år med at gifte sig, hvilket hun selv karakteriserede som et mirakel – hun havde regnet med at forblive single og indesluttet hele livet.
Efter rollen som legendariske Carmen i den ildfulde film af sammen navn har også Hollywood kastet sine øjne på Paz. ”Næsten helt perfekt” blev dog ikke den forventede kassesucces. Til det har hun følgende at sige: Tja, det var jo en oplevelse, og jeg fik gode kontakter. Men jeg har lyst til at fortsætte med at arbejde, som jeg har gjort frem til nu, hvor indholdet og hvem jeg arbejder med er vigtigst. Jeg vil bo i Spanien, jeg synes om at slappe af og feriere, og det er jo ikke så let at kombinere det med at arbejde fuldtids i Hollywood. Jeg tager det lidt, som det kommer og jeg er glad for at kunne være anonym ind i mellem.”
2006 byder på tre nyheder fra Paz - Ten Items or Less med Morgan Freeman, Fade to Black, der handler om Orson Welles, og Teresa, en film om Moder Teresas liv.
Profiler | September 2006
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |















