![]() Anders Molin | |
Jeg håber, I alle har haft en rigtig skøn sommer, og har haft nytte af mine golftips. I denne udgave skal vi kigge nærmere på bunkerslaget.
Bunkerslaget er for mange noget, som man helst undgår, og for en del betyder en bold i bunkeren et streg i scorekortet. Jag vil dog vove den påstand, at bunkerslaget er enkelt og noget, som man absolut ikke behøver at være nervøs for. Det er let at sige, hvis man er professionel, tænker du sikkert. Men jeg mener det virkelig, og håber, at jeg i månedens artikel kan overbevise dig.
Når jeg siger, at bunkerslag er enkle, mener jeg naturligvis ikke, at det er enkelt at slå bolden tæt på flaget hver gang, men derimod at komme op af bunkeren i første forsøg. Som altid er det et spørgsmål om at forstå, hvad det er, man skal gøre for at bunkerslaget skal lykkes. De tre følgende punkter er de vigtigste for et vellykket bunkerslag:
1. Stilling: Den normale stilling, som ved en pitch, dog skal bolden ikke ligge i midten, men lige ved venstre fod.
2. Ram sandet først, ikke bolden.
3. Stå ikke ved bolden, ved afslutningen af svinget.
En almindelig misforståelse er, at bolden skal ligge ved den bagerste fod (højre), men gør den det, forsvinder hele idéen ved et bunkerslag. Årsagen til at bolden skal ligge ved forreste fod, er, at man skal ramme sandet først, det gør nemlig, at man får en sandpude mellem køllebladet og bolden. Det er altså sandet, som løfter bolden ud af bunkeren og ikke køllen. Kølle og bold skal slet ikke røre hinanden! Hvis de gør, får man, hvad vi i golfverden kalder for en ”clean”, og disse slag havner ofte i bunkeren på den anden side af greenen eller endnu værre, i en vandhasard.
Men det er ikke nok bare at ramme sandet, du skal også afslutte svinget. Eftersom det er sandet, som løfter bolden op på greenen, skal også sandet nå greenen. Prøv at svinge uden bold, og forsøg at få sandet derop. Når du lykkes med det, ved du, at også bolden ville være nået til greenen. Prøv et sving med et kortere bagsving for mere kontrol, og sving derefter sandet/bolden op på greenen.
Bunkerslaget er måske det mest rytmiske slag i golf, og et relativt stort sving for et kort slag. Derfor er det vigtigt ikke at lægge for mange kræfter i og slå for hårdt ned i sandet, eftersom man mister rytmen, og slaget bliver ikke fuldført.
Billederne viser, hvad vi indtil nu har gennemgået.
1) Stilling og boldposition (vægten lidt på den forreste fod for at gøre et brat nedslag lettere).
2) Kortere bagsving (bedre kontrol).
3: Længere gennemsving (for at sikre, at man ikke bliver ved bolden, sandet skal op på greenen!)
Nu er det din tur til at tage ud på banen og prøve slaget. De læsere, som har fulgt artikelserien, kan se på billederne, at grundreglerne gentager sig. Svinget ændrer sig ikke fra slag til slag, det som ændres, er stillingerne og det er det, som de fleste af os får problemer med, når vi blander de forskellige slag og stillinger sammen. Tag gerne magasinet med ud på træningsbanen, når du skal øve, så slipper du for at træne slaget med en forkert stilling.
Held og lykke med månedens udfordring. I næste måned taler vi om manges favoritkølle, driveren.
Man er velkommen til at kontakte Anders Molin, som er ansvarlig for den internationale golfskole, El Plantío Golf Academy, på tlf.: 654 738 937 eller elplantiogolf@elplantio.com.
Helse | September 2006
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |















