Af Tina Julsgaard 

I denne måned af "Magasinet Dansk" vil vi i vores artikelserie fra "Vugge til grav" se nærmere på, hvordan det er at blive gammel i Spanien. For hvem har ikke lyst til en alderdom under den evigt blå himmel? Men der skal mange overvejelser til, for hvad gør man den dag, man ikke længere kan klare sig selv. Er man som dansker berettiget til at komme på spansk plejehjem og har man overhovedet lyst til det? Hvad findes der af private plejehjem? Er hjemmehjælpen opfundet i Spanien? Og hvad med ældreboliger? Ja, vi kunne blive ved. Vi har undersøgt forholdene og håber at denne artikel vil kunne besvare mange af de spørgsmål, man sidder inde med.

Familiens ansvar
Det spanske samfund er stadig bygget op omkring familien som den væsentligste faktor inden for det sociale system, og landet er ikke endnu blevet offer for en institutionaliseringsproces i samme grad som Danmark. Det har naturligvis både sine positive og negative sider. For at nævne de positive sider først, kan man sige, at det er trygt for den enkelte at vide, at der altid er hjælp at få hos familien. Det kommer til udtryk ved at børn, som regel, bliver boende hjemme, til de gifter sig og når forældrene bliver ældre, er det børnene, der tager sig af at passe og pleje dem. En rolle, som samfundet har overtaget i Danmark. Det negative ved familiens store ansvar er, at de ældres andel i befolkningen bliver stadig større og det betyder, at hvor der tidligere var tre eller fire børn til at passe de ældre, vil der i fremtiden måske kun være et, højst to børn. Desuden er den spanske kvinde blevet mere synlig på arbejdsmarkedet end tidligere og bliver det endnu mere fremover, hvorfor det bliver sværere at opfylde det traditionelle pasningsansvar over for de ældre i familien. Man vil helt sikkert her i Spanien komme til at opleve en ændring af strukturerne inden for en overskuelig årrække, hvor den familiære pleje helt naturligt vil blive afløst af den professionelle pasning. Det er de færreste spaniere, der har lyst til at ende deres dage på et plejehjem og det hænger naturligvis sammen med, at de ældre spaniere i dag er vokset op med traditionen om, at det er børnene, der tilbyder pasningen. Men som sagt er samfundets udvikling her i Spanien efterhånden så småt begyndt at slå benene væk under de ellers stolte familieværdier. I hvert fald har man som dansker svært ved at sætte sig ind i, at en moderne familie i en penthouselejlighed i Madrid har bedstemor boende. Dog er det vigtigt at huske på, at de unge spaniere stadig har en tendens til ikke at flytte alt for langt væk fra mor og far, med mindre det er en jobmæssig nødvendighed. Men det er nok netop det, vi vil komme til at opleve fremover, at den unge spanier vil blive mere og mere mobil og mere og mere selvstændig; udviklingen til et moderne samfund kræver det ganske enkelt.

Plejehjem i Spanien
Plejehjemstraditionen er ikke lang i Spanien, da der ikke har eksisteret noget reelt behov. Så den dag i dag er antallet af plejehjem stadig minimalt. Der findes 3.370 offentlige plejehjem i alt på landsplan, som giver husly til 3% af befolkningen over 65 år. Det koster en beboer 75% af den månedlige pension at bo på et offentligt plejehjem her i Spanien, kommunen dækker de resterende udgifter, da det ca. koster 1200 euro om måneden at have et ældre menneske boende med alt, hvad det indebærer af udgifter til mad, personale og vedligeholdelse. Man skal søge om at få en plads og kommunen vurderer på baggrund af ansøgningen det ældre menneskes behov. Der tages hensyn til helbredstilstand, økonomi og familiær situation. Der er ofte lange ventelister til plejehjemmene og mange må derfor se sig foranlediget til i første omgang at tage en privat plads og betale det fulde beløb om måneden. Ydelsen til de private plejehjem varierer dog meget alt efter, hvor meget det enkelte plejehjem tilbyder af service. Ofte kan de private plejehjem værre dårligere end de offentlige, da de kun lige behøver at opfylde minimumskravene. De ringeste private plejehjem er naturligvis ikke så dyre og er således løsningen for de ældre, der venter på en offentlig plads. Der findes også en del private plejehjem, som tilbyder luksus og høj service, disse kan koste helt op til 2410 euro om måneden. Plejehjemmene hernede har normalt ikke over 100 beboerne og kravene lyder, at der skal være 1 medarbejder pr. 4 beboere. Værelserne er normalt enkelt- eller dobbeltværelser, men det er dog tilladt med op til firepersoners værelser. Det er mest normalt, at dobbeltværelserne deles af ægtepar, men det ses også at to ældre, der ikke på forhånd kender hinanden, må dele et værelse. Desuden er det endnu ikke særligt brugt, at de ældre selv medbringer deres møbler, men bor i de få basale møbler, som institutionen stiller til rådighed. Kravene til toiletforholdene lyder, at der skal være et badeværelse til hvert andet værelse. Derudover er der krav til, at plejehjemmet skal have omkringliggende arealer, så de ældre kan komme udenfor og desuden er det påkrævet, at der skal foregå aktiviteter og at der er mulighed for fysioterapeutisk genoptræning. Maden skal være godkendt af en læge og der tages naturligvis hensyn til de ældres forskellige behov. Kravene til plejehjemmene garanterer en vis standard, men det, man som dansker nok ikke ville kunne leve med, er interiøret og det faktum, at man ikke kan indrette værelset med egne møbler. Det er dog så småt begyndt at være en mulighed, men slet ikke, som vi kender det fra Danmark.

Aflastning på dagscentre
Der er flere projekter i gang, da behovet for plejehjemspladser bliver større og større i dagens moderne Spanien. Der skal derfor i fremtiden bygges flere plejehjem og gives flere bevillinger til hjemmehjælp. Hjemmehjælpen er ikke set i samme grad her i Spanien, som i Danmark, men fænomenet eksisterer dog. De ældre skal søge om det og får det tildelt, når behovet vurderes tilstrækkeligt stort og hvis de ikke har familie i nærheden. Selvom det offentliges rolle bliver tydeligere og tydeligere i forhold til pasningen af den ældre del af befolkningen, så er mange af tilbuddene stadig tilpasset det faktum, at de fleste vælger at have deres forældre boende, frem for at sende dem på et plejehjem. Der eksisterer dagscentre for de ældre, der eksempelvis bor hos deres børn, for således at aflaste dem. I dag, hvor det bliver stadig mere normalt, at kvinden også går på arbejde, betyder dagscentrene, at de ældre kan få selskab og blive passet i løbet af dagen, mens deres børn er på arbejde. Til disse dagscentre, som er offentligt budgetteret, tilbydes der transport, aktiviteter og mad. Ligeledes findes der institutioner, hvor de ældre kan være i weekender og ferier, så familien ikke er alt for bundet af deres pasningsansvar. Ideen er faktisk rigtig god og passer perfekt til det spanske samfund med de tætte familiebånd. Det ligger så meget i den spanske mentalitet, at man inden for familien hjælper hinanden og selvom det kan være svært for en moderne spansk familie at tage sig af de ældre, vil de i langt de fleste tilfælde vælge at gøre det, trods besværet.

Aktivitetscentre –en populær adspredelse
Der findes også en anden type dagscentre, som kan benyttes af de ældre, der kan klare sig selv og derfor selv kan gå hen og mødes med andre. I Torrevieja ligger der bl.a. et sådant ældrecenter mellem gaderne Marín Noabe og Rosa Mazón, som er et moderne og hyggeligt center, der er åbent for alle pensionister, som er bopælsregistrerede i Torrevieja, der har lyst til at mødes med andre ældre og således få lidt selskab. Centeret er meget besøgt hver dag af de ældre beboere i området. Der er masser af aktiviteter, bl.a. er der mulighed for at spille kort, skak og domino og læse dagens avis. Hver dag mellem 18-21 spilles der op til dans. Og i formiddagstimerne gives der danseundervisning. Lokalerne har kommunen stillet til rådighed og al driften af stedet er ligeledes betalt af det offentlige. Centeret har over 1000 medlemmer. Det er gratis at være medlem og alle aktiviteter på centret koster heller ikke noget. På vores besøg på centret kunne man virkelig mærke, at folk hygger sig med hinanden. Spisesalen var fyldt og dem vi talte med udviste stor tilfredshed med maden og servicen. "Vores kok er guld værd" understregede en af de ældre, som kommer der hver dag for at spise. Det er rart for mange ældre at komme på centret, hvor de kan få maden serveret og samtidig har de selskab. Priserne er meget favorable, en dagens menú koster kun 5,80 euro og det inkluderer forret, hovedret, drikkelse, brød, dessert og kaffe. Cafeteriet tilbyder også morgenmad og eftermiddagskaffe, men middagsmaden trækker flest gæster til. Der er en god stemning, man kan mærke, at folk er glade for at komme der. Ude i den solfyldte have, sidder de ældre og nyder et glas rødvin, mens snakken går. Jævnligt arrangeres der endagsudflugter ud i det lokale landskab, som ikke koster noget, men også større udflugter, bl.a. en tur til Mallorca er på programmet til en favorabel pris. Vi fik at vide, at der er et par danske pensionister, der er medlemmer og som holder meget af at komme på centret. Så er man pensionist med bopæl i Torrevieja kan man ved at medbringe et foto af sig, bopælsregistreringen og ens residenciakort blive medlem. Det er en god måde at lære spanske jævnaldrende at kende på og en måde at blive mere integreret i det spanske samfund på.
Generelt er de ældres vilkår her i Spanien bedre, end de er i Danmark. Her spiller det gode vejr en stor rolle, hvorfor de ældre kommer mere ud. I de små landsbyer hører det til gadebilledet, at de ældre sidder uden for deres hoveddør og følger med i livet og snakker med de forbipasserende. Barerne har også en social funktion som mødested og fordi der er så mange af dem, er der aldrig langt at gå hen til stamstedet. I Danmark er man mere isoleret som gammel, for hvor skal man gå hen og tillader vejret overhovedet, at man har lyst til at gå ud. Mange har svært ved at få tiden til at gå og sidder meget alene.
Som dansk pensionist i Sydspanien er det naturligt, at der dukker en række spørgsmål op vedrørende hvad man vil vælge at gøre den dag, man ikke længere kan klare sig selv. Endnu findes der ikke et dansk plejehjem på Costa Blanca og en spansk løsning, er nok for de fleste et for stort skridt at tage. De muligheder, de fleste nok jonglerer med, er enten at tage tilbage til Danmark eller at vælge et internationalt privat plejehjem. Den sidste mulighed er naturligvis den dyreste, da et ophold på et privat plejehjem minimum koster 1500 euro om måneden. Og som med så meget andet her i livet, afslører prisen kvaliteten og der er da også private hjem, hvor det koster helt op mod 3000 euro om måneden.
Et godt råd til vore pensionerede læsere, er i tide at gøre sig nogle overvejelser om, hvordan og hvor man ønsker at bo, når man en dag måske ikke længere kan klare sig selv. Det er selvfølgelig en god idé at tale med familien om disse overvejelser og ligeledes undersøge alle de muligheder, man har. Og hvorfor ikke besøge nogle af de plejehjem hernede, som kunne komme på tale, så man ved, hvordan forholdene er. Et alternativ kunne også altid være at ansætte en plejer i døgndrift, hvis midlerne er til det, naturligvis. 
______________________

Skulle du få lyst til at kigge nærmere på nogle af de private plejehjem, der ligger langs kysten, har vi her nogle forslag:
www.villademar.com
www.ballesol.es
www.costablancaseniorservices.com

Ældreboliger er et fænomen, der bliver mere og mere populært i Spanien og måske en ideel løsning for udenlandske pensionister. Et af de projekter man i øjeblikket har mulighed for at købe en bolig igennem, kan ses på:
www.santapolaliferesort.com

I næste udgave af Magasinet Dansk tager vi en snak med danske pensionister langs Costa Blanca om hvilke overvejelser, de gør sig i forhold til fremtiden. Hvad påtænker de at gøre den dag, de ikke længere kan klare sig. Overvejer de at benytte sig af de muligheder, den spanske stat tilbyder i form af offentlige plejehjem, vil de vælge et privat plejehjem eller går turen direkte tilbage til Danmark. Og hvad med familien, har den noget at skulle have sagt.

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven