Magasinet Scandinavia - 250.000 læsere

Nyhedsbrev
Afmeld



Lægen fandt hjælp i alternativ behandling
Randi bruger lymfebehandling til at lindre Anitas rygsmerter.
Randi bruger lymfebehandling til at lindre Anitas rygsmerter.
Da Anita brækkede ryggen, måtte hun opgive sit job som læge. Efter at have levet to årtier med stærke smerter, mærkede hun endelig fremgang, da hun til sidst prøvede alternativ behandling.

I en alder af blot 30 år var Anita Kristiansen en dygtig og erfaren læge. Hun allerede i flere år arbejdet arbejdet for Læger Uden Grænser i Afghanistan og andre af verdens betændte brændpunkter. Omringet af sult, fattigdom, nød og elendighed skabte hun små lyspunkter i fortvivlelsens mørke.
Paradoksalt nok var det først, da hun vendte hjem til trygge omgivelser på et hospital i Norge, at det gik galt. Da hun skulle løfte en patient på 130 kilo, brækkede hun ryggen.

Intet hjalp
Fra at bruge sin energi på at redde verden, skulle Anita nu til at redde sig selv. Det var nemmere sagt end gjort. Det første år tilbragte hun i en kørestol.
”Jeg måtte selv lære at gå, men jeg bed tænderne sammen”, husker Anita.
Langsomt fik hun førligheden tilbage, men smerterne var der stadig.
”Det har været helt forfærdeligt. Jeg har været ved læger og kiropraktorer, og til sidst prøvede jeg alternativ medicin. Men det virker jo ikke. Man bliver jo ikke helbredt alligevel”, siger Anita.

Mange behandlinger
Efter mere end to årtier med stærke smerter, fik Anita det langsomt bedre, da hun begyndte at gå til behandlinger hos Hud- og Naturterapi i det skandinaviske center i Torrevieja.
Først fik hun renset kroppen under detox-behandlinger. Så blev hun behandlet med ioner, og nu står behandlingen på lymfedrænering, der renser kroppen og styrker immunforsvaret.
”Jeg har stadig smerter. Det er derfor, jeg er her”, siger Anita, mens hun ligger på briksen under en behandling.

Har fået det bedre
Selv om smerterne ikke er helt forsvundet, har Anita mærket fremgang.
”Jeg får det bedre af behandlingerne. Jeg sover bedre, og jeg kan gå længere ture med min hund. Før havde jeg næsten ingen balance. Nu prøver jeg at gøre det meste selv. Jeg har stadig smerter ind imellem, men det er næsten perfekt. Jeg har fået det meget bedre”, konstaterer Anita, mens hun tørrer en tåre væk fra øjenkrogen.

Lymfebehandling
Randi fra Hud- og Naturterapi understreger, at der ikke er tale om nogen mirakelkur.
”Vi kan ikke reparere det, der er ødelagt i kroppen, men vi kan gøre meget for at lindre smerterne”, siger hun.
En vigtig del af behandlingen hos Hud- og Naturterapi er lymfebehandling. Det renser kroppen og blodårerne for skidt og snavs, og hjælper lymfesystemet til at arbejde bedre.
”Vi anbefaler otte-ti behandlinger for at rense kroppen helt. Man føler først forandring efter tre-fire behandlinger. Vi hjælper kroppen med at transportere affaldsstoffer ud. Behandlingen er blandt andet god mod rheumatisme, søvnløshed, gigt og bindevævsbetændelse”, slutter Randi.
Helse | December 2006
Abonner på e-mail nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


















Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Norrbom

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Redaktionen | Que Pasa?