![]() Det er sandhedens time for Elisabeth, da hun prøver Cardio Beam-maskinen. | |
Hvis man vil tabe sig i vægt, er det nemt at måle, om projektet er lykkedes. Det er bare at stille sig op på vægten og modtage dommen.
Men hvad nu, hvis man mere generelt ønsker at leve sundere - droppe sine laster, dyrke mere motion, spise sundere - hvordan kan man så måle, om de hårde anstrengelser bærer frugt?
En af mulighederne er en Cardio Beam-maskine, der måler, hvor gammel man er indvendig. Den måler gennemløbet i blodårerne, og affaldsstofferne i kroppen, og kan populært sagt fortælle, hvor gammel man er indvendig.
Prøver egen medicin
Elisabeth Sørby har klinikken Hud- og Naturterapi i det skandinaviske center i Torrevieja. Hun har lavet en aftale med Ingegerd Norman, der ejer en Cardio Beam-maskine, om at hun skal prøve testen.
Hun er tydeligt nervøs, da hendes pegefinger bliver forbundet med apparatet, der nærmest minder om en løgnedetektor - ganske passende, for det er sandhedens time for Elisabeth, der nu skal se, om tre måneders intensiv træning i fitness-center og diverse helsebehandlinger har haft en målbar effekt.
Her er din alder
Ingegerd Norman udfører testen og stiller spørgsmål til Elisabeth, mens hun følger udsvingene på apparatet. Efter tre minutter er testen færdig, og Elisabeth er klar til at modtage dommen. Hun er 42 år, og nu får hun at vide, hvor gammel hun er indvendig;
48 til 58 år, fortæller apparatet.
En katastrofe? Det skulle man tro, men Elisabeth er i højt humør. Det kræver en forklaring.
”Det er ikke alderen, der er det væsentlige”, forklarer Elisabeth og peger i stedet på en anden graf på papiret med resultaterne.
”Apparatet måler affaldsstoffer på indersiden af blodårerne, og da jeg tog testen for tre måneder siden, havde jeg lav cirkulation i blodårerne. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor mit resultat var så dårligt, for jeg hverken ryger eller drikker. Men nu er det blevet meget bedre. Der er stor forskel på diagrammet før og efter, fordi kroppen er begyndt at rense ud”, jubler Elisabeth.
Et spark bagi
Siden den første test har hun slavisk fulgt træningen i fitness-centeret tre-fire gange om ugen, samtidig med at hun har fået behandlinger med infrarød sauna, detox og bodyslimming.
”Målingen er et spark bagi om, at du bør gøre noget. Fordelen er, at du kan se effekten af de ting, du prøver,” siger Elisabeth.
Hun mener ikke, at man blot kan nøjes med at få målt sit blodtryk for at tjekke sit helbred.
”Blodtrykket siger ingenting om skidt i cellerne, som kan føre til eksempelvis hjerteinfarkt. Maskinen måler gennemstrøningnen i blodårerne, så man kan se, om man er disponeret for at få hjerteinfarkt eller hjerneblødning.”
Helse | Januar 2007
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

















