Operationen blev foretaget at et hold af over 10 kirurger og læger fra Hospital La Fe i Valencia.
De to hænder blev transplanteret til 47-årige Albas arme samtidig. Knoglerne fra de to forskellige arme blev sat sammen med metalplader og skruer, og mikroskopiske operationsmetoder gjorde det muligt at forbinde Albas blodårer og nerver med donor-hændernes.
Alba fik amputeret sine hænder efter en eksplosion på et laboratorium, da hun studerede kemi for næsten 30 år siden.
Ifølge chefkirurg Pedro Cavadas vil hun om et halvt år være i stand til både at bevæge og have følelse i begge hænder.
Det er ikke til at vide, om hun får 100 procent kapacitet i de nye hænder, men ifølge Pedro Cavadas vil hendes liv med de nye hænder under alle omstændigheder være bedre end det var før operationen.
Tidligere er der blevet udført seks succesfulde dobbelte håndtransplantationer - men altså hidtil kun på mænd. Den første var i Frankrig i år 2000.
Nyheder | Januar 2007
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |














