Af Stine Mynster

Februar måned er mærket af en tilbagevendende begivenhed, som især børnene ser frem til hvert år. Fastelavn er en gammel tradition, der kan spores tilbage til tiden før 1536 (før Reformationen).
Fastelavn stammer fra det tyske ord ”fastelabend”, hvilket betyder ”fasteaften” og refererer til aftenen før fasten. Det var således oprindeligt en optakt til den katolske 40 dage lange faste, en optakt der ikke kun varede en enkelt aften, men op mod en lille uge.
At der skulle spises godt, inden fasten begyndte, var naturligvis et af formålene med festlighederne, men fastelavn var mere end dét. Den var også en slags ”time-out” eller ”ventiltradition”, hvor samfundets gældende normer blev sat ud af kraft. Voksne mennesker skejede ud ved at deltage i diverse drikke- og selskabslege, de klædte sig ud og skiftede således identitet for en dag eller to.

Slå katten af tønden
I de sydeuropæiske lande er fastelavn identisk med ”carne vale”, der i ordets oprindelige betydning betyder ”farvel kød”. Fasten blev med Reformationen officielt afskaffet, men traditionen er blevet bibeholdt helt op til i dag, dog med nogle få - mere dyrevenlige - ændringer!
Man mener, at traditionen med at slå katten af tønden var populær i Holland, inden den kom til Danmark og Skåne, og at det sandsynligvis var de hollandske bønder på Amager, der udbredte den under Christian den 2. (han inviterede flere hundrede hollandske bønder til Amager, fordi der var brug for arbejdskraft inden for landbruget). Den levende kat symboliserede alt det onde, som skulle fordrives, inden foråret satte ind - i Tyskland nøjes man dog ikke med at slå på tønden, man begravede kattene levende.

Afrevne hønsehoveder
Der er eksempler på tøndeslagninger med levende katte i Danmark helt frem til slutningen af 1800-tallet, hvorefter tønden blev fyldt op med andre ting. F.eks. en død kat, stråfigurer, gamle klude eller aske.
I dag er det mest almindelige at fylde tønden med slik og konfetti. En anden folkelig skik var en slags ”ring-ridning”, hvor ringen var en levende høne eller gås, der hang i benene. Det gjaldt således om at rykke hovedet af, når deltagerne red under den.
Halsen var indsmurt i fedt for at gøre opgaven sværere.

Fastelavnsris
Fastelavnsris har været kendt i Danmark siden 1700-tallet. Man mener, at de er blevet brugt af forældre til at prygle deres børn Langfredag for at minde dem om Jesu lidelser. En anden udlægning er, at ungkarle og jomfruer bød hinanden godmorgen ved at rise op og strø aske på hinanden, hvilket muligvis har været et frugtbarhedsritual.
I løbet af 1800-tallet begyndte man at kunne købe pyntede fastelavnsris, som man kunne dekorere hjemmet med.

Magasinet Dansk ønsker rigtig god fastelavnsfest til alle!

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven