 | |
Af Michael Jepsen
Gunnar Mattsson var på Costa del Sol første gang i 1966. I løbet af en eftermiddag så han 70 grunde blive solgt.
”Alt var solgt i løbet af tre timer. Jeg var meget imponeret. Vi var kun to, der ikke købte. Grundene blev solgt for 100.000 kroner, og det var billigt, for det var lige ned til havet. Sælgerne var de danskere, der senere byggede Tivoli på Costa del Sol”, beretter svenskeren.
Ventede 15 år
Trods potentialet rejste Gunnar Mattsson dog tilbage til Sverige, hvor han arbejdede som direktør for et rejsebureau. Først 15 år senere vendte han tilbage til Spanien.
”I 1981 blev jeg kontaktet af den danske advokat Jakob Jensen. Han var ejendomsmægler på Costa Blanca og stod og manglede en svensk agent”, fortæller svenskeren, der dog var skeptisk.
”Benidorm havde et ganske dårligt navn, og der var dårlige flyforbindelser.”
Alligevel så han et interessant potentiale i Costa Blanca for svenskere.
”På det tidspunkt havde Sveriges Riksbank en grænse på 150.000 svenske kroner som det maxbeløb, man måtte føre ud af landet. Det kunne man ikke få en bolig for på Costa del Sol, men på Costa Blanca var det muligt at lave lovlige handler.”
Skabte mæglergigant
Sammen med sin danske kompagnon stiftede han ejendomsmæglervirksomheden Masa, som siden har solgt 30.000 huse, heraf størstedelen på Costa Blanca.
”Vi havde det rigtige produkt, markedsføring og timing. Alt var billigere på Costa Blanca. I 80erne var gennemsnitsprisen for et nybygget hus på 160.000 kroner.”
Det var dog ikke liv og glade dage alle årene.
”I starten af 90erne blev boligmarkedet ramt af en jättekrise. Vi måtte skære ned fra 80 medarbejdere til fire ansatte. Fra at have holdt møder i restauranten i Hotel Masa, stod vi nu fire mand tilbage og lagde strategi på herretoilettet, mens vi røg.”
Firmaet overlevede krisen, bøtten vendte, og især det engelske marked satte gang i forretningen igen.
”To tredjedele af vores salg har været til englændere. Gennem mange år har englænderne haft en god økonomi og mange penge. De har tradition for at eje egen egendom, mens tyskere og skandinavere i større udstrækning lejer. Desuden er der fantastiske flyforbindelser fra England til Spanien, og som alle ved, er der jo dårligt vejr i England”, konstaterer Gunnar Mattson, der blev overrasket over, hvor omfangsrigt det er at sælge boliger.
”Jeg troede, man solgte en ejendom, og så var det det. Men vi var tvunget til at opbygge en after sales organisation, der kunne tage sig af spørgsmål om vandforsyning, reklamation på bygninger, lovmæssige spørgsmål osv. Vi har altid haft mere after sale end salg.”
Kysternes kamp
Markedet på Costa del Sol var eksploderet mange år før, Costa Blanca for alvor blev populært.
”Turismen udvikledes tidligere på Costa del Sol med Torremolinos og Fuengirola. Derfor er det naturligt, at udlændinge også har købt bolig her”, siger Gunnar Mattsson, der erkender, at Costa del Sol er et stærkere varemærke.
”Man kan diskutere, om det er berrettiget. Antallet af soltimer er det samme. Det regner mere på Costa del Sol, så derfor er det flottere og grønnere. Til gengæld er vandet i havet fire grader varmere her hele året rundt.”
Svenskeren peger på Spaniens optagelse i EU i 1986 som en milepæl for udviklingen i landets boligmarked.
”Der er sket en utrolig udvikling i den spanske økonomi. 1985 til 1989 og 1998 til 2003 var vældig fine år. Det har været sjovt og en fantastisk ekspansion. Vi følger verdensøkonomien. Sidste år solgte vi mere til Nigeria end til Tyskland. Alt beror på udviklingen i den europæiske økonomi. Nye markeder dukker op, og der er forskel på, hvor skandinaverne søger hen. Danskerne vælger Tyrkiet, nordmændene vil til Brasilien, og svenskerne til Thailand.”
”Det er selvfølgelig kun generelle tendenser, men der er forskellig åbenhed overfor andre nationaliteter, og så går der også lidt mode og trend i det. I sammenligning med de andre steder er Costa Blanca dyrere, men det ligger til gengæld nærmere. Når folk vælger, hvor de vil købe bolig, foretager de en total afvejning af afstand, klima og pris. For 20-25 år tilbage kostede et hus her 140.000 kroner. I dag er prisen 1,6 millioner for det samme hus. Boligerne i Skandinavien er jo ikke steget tilsvarende, så alle, som har købt hus her, er hængt med på udviklingen. Alle har gjort gode investeringer, så som ejendomsmægler kan man hilse på alle på gaden.”
Gunnar Mattsson er overbevist om, at et boligkøb i Spanien fortsat er en god investering, men han ser dog en mulig trussel.
”På Costa del Sol har mange englændere købt bolig uden hensigt om at bo der selv. Hvis der bliver for mange boliger til salg, vil der komme et overudbud.”
Torrevieja som hjemby
Gunnar Mattsson har boet i Torrevieja i 25 år. Han indrømmer, at der er for mange biler i byen, der tilmed må trækkes med en grim arkitektur. Men han peger på, at der for få årtier siden gik æsler på bumpede grusveje i byen.
”I dag har Torrevieja social service med nyt sygehus, et stigende kulturudbud, asfalterede veje, gadebelysning og forretningsmuligheder på alle områder.”
Han ser desuden Torrevieja som et eksempel på positiv europæisk integration.
”Det er en win-win situation. Vi får lov at være her, og spanierne får arbejde. Spanierne dominerer byen politisk og økonomisk. Det er en mulighed for almindelige mennesker at få en bolig i solen. Priserne er ca. de samme som i Skandinavien. Det er ikke som Mallorca og Marbella, der er mere upper-class. Den engelske befolkning her er middelklassen. Derfor ser du mange tatoveringer og undertrøjer i gadebilledet.”
Profiler | Marts 2007
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
