René Cerdan har åbnet en restaurant i Alicante til minde om sin far, den berømte mesterbokser Marcel Cerdan.

Marcel Cerdan var ikke kun en af Frankrigs største boksere nogen sinde. Han blev symbolet på franskmændenes opgør med arrogante amerikanere og nazister. Som blot 33-årig døde han i en flyulykke, men hans minde lever videre i Frankrig og i Alicante, hvor sønnen René har åbnet en restaurant i faderens navn.

Af Michael Jepsen

Glem fodboldstjernene Zinedine Zidane og Michel Platini. Glem racerkøreren Alain Prost. Glem cykellegenden Jacques Anquetil.
Da den største franske sportsmand i det 20. århundrede skulle kåres, blev de alle overgået af en mand, der har været død i mere end et halvt århundrede. Bokseren Marcel Cerdan.
En af hans tre sønner, René, giver forklaringen på, hvordan hans far så lang tid efter sin død kunne blive hædret til Frankrigs største sportsmand foran så prominente navne.
”Det skyldes, at hans betydning for Frankrig rækker langt ud over sportens verden. Han blev et symbol på Frankrigs kamp mod nazisterne og ikke mindst de overlegne amerikanere. Da USA skulle hjælpe Europa under Anden Verdenskrig, lukkede de straffefanger ud af fængslerne på den betingelse, at de skulle deltage i krigen. Da tyskerne blev besejret, mente amerikanerne, de havde ret til det hele. De var lige så slemme som nazisterne. De tog de franske kvinder og opførte sig som de slyngler, de var”, fortæller René, hvis far blev symbolet på franskmændenes opgør med amerikanernes arrogante og respektløse opførsel.
”Gang på gang tog han til USA og tævede deres bedste mænd, og hver gang fik Frankrig lidt oprejsning for ydmygelserne under krigen.”
Da han skulle kæmpe om verdensmesterskabet i USA i 1948, kom sønnen til Frankrigs senere præsident Charles de Gaulle ned til ham i omklædningsrummet inden kampen.”
”Jeg har en besked til dig fra min far: I aften er du Frankrig.”

Arrogance og tolerance
Det er lidt specielt at høre René Cerdan sidde og fortælle om arrogante amerikanere, da det er en udbredt opfattelse, at franskmænd selv er blandt de mest arrogante folkefærd.
René nikker samtykkende for at bekræfte opfattelsen.
”Franskmændene er lige så slemme som amerikanerne. Men min far blev født i Algeriet, og i vores familie har vi lært ydmyghed og respekt, og det levede min far efter. Han ændrede sig ikke som person, selv om han kæmpede sig ud af fattigdommen og blev berømt”, fortæller René, der trods sit dobbelte fransk-spanske statsborgerskab ikke vil kaldes franskmand.
”Vi er opvokset med fransk kultur og uddannelse, men jeg har spansk blod i årerne. Min farfar kom fra Aspe i Alicante-provinsen, og han emigrerede til Algeriet for at skabe sig et bedre liv.” 

Men du er da franskmand? 
Spørgsmålet udløser nedadvendte munvige hos den ellers joviale restaurationsejer. I stedet for at svare på spørgsmålet, rejser han sig lettere fortørnet fra stolen og begynder at knappe sin laksefarvede skjorte op. Da han lader skjorten falde ned ad ryggen, blotter han en lille tatovering med to, små sorte fødder på højre skulder.
”Det er ”Pieds-Noirs, sortfødderne”, fortæller René om tatoveringen, som er symbol for europæere med franske aner, som er emigreret til Algeriet og siden vendt tilbage til Europa. Alicante er den by i Spanien, hvor der bor flest Pieds-Noirs.

Fra fattigdom til heltestatus
Marcel Cerdan voksede op i en ”chabola”, en lille, ussel hytte i Algeriet. Familien var så fattig, at der var ikke råd til et par sko til lille Marcel. Dem fik han først som otte-årig, og først efter at have vundet en boksekamp mod en dreng, der var et hoved større. Præmien var et par sko.
”Tænk, at den dreng, der gik rundt uden sko, er den samme, som blev kørt i kortege gennem Paris og hyldet som verdensmester på Champs Elysées. Som bokser var min far den største, og som menneske var han generøs. En dag mødte han en bokser, der var chanceløs mod ham. Efter at være slået i gulvet, klamrede han sig til min far, mens han bad ham om ikke at slå så hårdt, fordi han havde tre børn, han skulle forsøge. Den bokser var den første, der gik tiden ud mod min far. På den måde skabte han sig et navn, og kunne efterfølgende få gode penge, når han stillede op.”

Humoristisk og enkel
Ifølge René var hans far et enkelt og ukompliceret menneske.
”Han var som alle andre mennesker. Han kunne lide at grine og lave sjov, og han huskede altid, hvor han kom fra. Det var også derfor, folk kunne lide ham. Da han var blevet berømt, fortsatte han med at besøge den landsby, hvor han var vokset op. En dag han kom kørende i sin store amerikanerbil på vej mod landsbyen, så han en fattig, gammel kone i vejkanten, som han tilbød et lift.
Den gamle kone genkendte ham ikke, så min far lavede sjov med hende.
”Er det ikke den her landsby, ham bokseren kommer fra? Nu har han tjent en masse penge, men vi har ikke set meget til ham, siden han blev rig og berømt. Han er ligeglad med den landsby, han voksede op i. Sådan en skiderik.”
Knap havde han gjort sætningen færdig, før den gamle kone gav ham en syngende lussing af en kindhest.
”Sådan skal du ikke tale om Marcel Cerdan.”
René slår ud i en stor, varm latter, mens han ser situationen for sit indre blik.
”Verdensmesteren og manden forenes i én og samme person.”

Døde i flystyrt
Marcel Cerdan var født til at være sportsstjerne.
”Han spillede tre landskampe på det franske fodboldlandshold, vandt en tennisturnering og løb 100 meter på under 11 sekunder, hvilket på det tidspunkt var tæt på verdensrekorden” fortæller René.
Marcel Cerdan døde som blot 33-årig i en flyulykke på vej til en kamp om verdensmesterskabet mod amerikaneren Jake La Motta. På den måde fik Marcel Cerdan samme skæbne som en anden af boksningens største stjerner, Rocky Marciano, der trak sig tilbage som den eneste ubesejrede sværvægtsmester nogensinde, og nogle år senere ligeledes døde i en flyulykke.
Marcel Cerdans mellemste søn, René, var tre et halvt år, da hans far døde.
”Jeg nåede ikke at lære min far at kende, mens han levede, men det har jeg gjort efter hans død. Siden da har folk fortalt mig om ham hver eneste dag.”

MARCEL CERDAN
Født 1916 i Algeriet
Døde 1949 i et flystyrt - 33 år gammel
Professionel bokser
Fransk statsborger
Fransk mester i weltervægt i 1938
Verdensmester i mellemvægt i 1948
123 kampe - 4 nederlag
119 sejre - 61 på knock out
I International Boxing Hall of Fame
Tre sønner: Marcel Jr., René, Nicolas

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven