For nylig udsendte Europa-parlamentet en rapport, der kritiserer Spaniens inddragning af natur og private landbrugsområder langs kysterne til fordel for bebyggelse. Rapporten påpegede, at ”Spanien må gøre mere for at anerkende individers lovbestemte ejendomsret og forbyde regionale og lokale myndigheders misbrug af ejendomsretten”, og hentydede dermed til de mange sager, hvor private grundejere er blevet frataget deres jord af myndighederne. Spanien er kommet i Bruxelles’ søgelys efter, at mange privatpersoner har klaget til EU over de spanske myndigheder. Særligt i Valencia-regionen har man de senere år inddraget huse, gårde og landbrugsjord for at opføre massive boligbyggerier til videresalg. Forfatterne bag rapporten mener, at sådanne handlinger bryder EU-lovene og ”de rettigheder, der er vedtaget i EU-traktaten”.
Nyheder | Maj 2007