Hvis man ved, at man ikke er i landet på valgdagen eller af andre grunde ikke har mulighed for at møde op ved stemmeurnerne, har man mulighed for at brevstemme.
For at brevstemme skal man:
1) Gå på postkontoret senest den 17. maj og bede om en ansøgning til at brevstemme (solicitud de voto por correspondencia). Man vil blive bedt om at fremvise ID, således at man ikke kan hente ansøgningen for andre, medmindre man medbringer en sygeerklæring fra vedkommende samt fuldmagt.
2) Udfylde ansøgningen. Den adresse, man skriver på, skal være den, hvor man opholder sig inden for den nærmeste periode, da man vil modtage valgmateriale samt stemmeseddel pr. post (det skal dog være en adresse i Spanien). Valgkontoret kan ikke love, hvor hurtigt man vil få dette materiale tilsendt, da det afhænger af, hvornår de forskellige partier, der stiller op, har deres kandidatmateriale klar.
3) Når man har modtaget brevet fra valgkontoret, skal man hurtigst muligt og senest den 24. maj returnere stemmesedlen samt det bevis, der er medsendt, på at man er indskrevet i folkeregistret (certificado del censo).
Nyheder | Maj 2007
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |















