 | |
Der er imidlertid flere grunde til at være forsigtig, bl.a. tegn på en nedkøling af den amerikanske økonomi. Det amerikanske boligmarked er stadig sendt til tælling pga. effekten af en markant nedgang samt problemer på det sekundære realkreditmarked (”sub-prime”) for låntagere med lav kreditværdighed.
Alligevel overgår mange selskaber analytikernes forventninger og leverer rigtig gode resultater. Renterne ligger fortsat på historisk lave niveauer, og den europæiske økonomi klarer sig bedre end forventet trods en stærk eurokurs og den tyske momsforhøjelse i januar måned. På længere sigt er udsigterne altså fortsat gunstige, især for aktieinvestorer. Udsigterne for obligationsinvestorerne er også relativt gode; markederne synes (i modsætning til centralbankerne) ikke at bekymre sig om inflationen, selvom det nominelle afkast ventes at ligge på gennemsnitligt 5% eller derunder.
Comeback på atier
Efter den store turbulens på de fleste aktiemarkeder ultimo februar/primo marts gjorde de fleste aktier stærkt comeback i april. Europa klarede sig bedst med en fremgang på 5%, dernæst kom USA med 4%, mens det japanske aktiemarked kun steg beskedne 1%.
Der er flere årsager til udviklingen, herunder gode indtjeningstal fra selskaberne – forud for regnskabssæsonen blev mange indtjeningsestimater nedjusteret, især i USA, og derfor blev det nemmere for selskaberne at levere positive overraskelser. En anden årsag til fremgangen på aktiemarkedet har været den vedvarende stærke bølge af fusioner og opkøb – et fænomen, som har været meget understøttende, fordi mange handler blev afregnet kontant, og investorerne var hurtige til at geninvestere og dermed øge likviditeten.
En af de mest omtalte handler i skrivende stund er kampen om ABN Amro mellem britiske Barclays og et konsortium anført af Royal Bank of Scotland. Hvis konsortiet løber af med sejren, får det måske en positiv indvirkning på, hvordan markedet vil fungere på lang sigt, da konsortiemedlemmerne sigter mod at splitte ABN Amro op og fordele aktiverne mellem sig alt efter ønske. Hvis planen lykkes, kan den bane vej for lignende handler, hvor meget større selskaber kan blive mulige opkøbskandidater.
Obligationer
I 2007 tegnede obligationsrenterne et noget blandet billede globalt set. De 10-årige amerikanske obligationsrenter var stort set uændrede på 4,7% pga. bløde makroøkonomiske nøgletal og et stabilt renteniveau på 5,25%. De japanske obligationsrenter har stort set ikke bevæget sig og ligger dermed stadig omkring 1,7%, selvom Bank of Japan forhøjede målet for O/N-renten med 0,25% til 0,5% i februar. I Europa hævede ECB 8. marts renten med 0,25% til 3,75% og antydede, at der var udsigt til flere forhøjelser. Sammen med højere officielle rentesatser tyder stærke makroøkonomiske nøgletal på, at økonomien i euroområdet endelig er på vej ud af dødvandet. Det var baggrunden for en stigning på 0,25% i de tyske 10-årige obligationsrenter, som lå på ca. 4,2% ultimo april.
I Skandinavien steg de danske 10-årige obligationsrenter med 0,25% til 4,20%, mens den tilsvarende rente i Sverige steg med 0,3% til 4,1%. I Norge steg de 10-årige obligationsrenter med hele 0,6% til 4,9% ultimo april. Udviklingen blev desuden hjulpet på vej af højere korte renter: centralbankerne i Danmark og Sverige forhøjede renten med 25 bp til hhv. 4% og 3,25%, mens Norges Bank hævede den korte rente to gange med 25 bp og derved bragte den indenlandske rente op på 4%.
Emerging Markets-obligationerne har fortsat klaret sig godt på baggrund af bedre kreditprofiler og generelt gunstige udsigter for makroøkonomien i kraft af de høje råvarepriser. Der er dog stadig lommer af turbulens, som investorer på disse markeder skal være opmærksomme på. For det første fortsætter Venezuelas præsident fra venstrefløjen, Señor Chavez, sin kritik af Vesten, især USA; han har senest truet med at trække sig ud af Den Internationale Valutafond (IMF). Hvis det sker, vil Venezuela have foretaget såkaldt teknisk misligholdelse. Trods finansministeriets forsikring om, at landet vil opfylde alle sine gældsforpligtelser, kan der forventes nogen volatilitet i de venezuelanske aktivpriser i de kommende måneder.
Det andet mulige problem er det kommende præsidentvalg i Tyrkiet 22. juli. De nuværende spændinger mellem militæret og regeringspartiet AKP – der har islamistiske rødder – kan eskalere kraftigt, hvis AKP udnævner en kandidat, som militæret og det sekulære samfund ikke kan acceptere. Udfaldet bliver muligvis, at militæret overtager magten før valget. I så fald kan Tyrkiets eventuelle medlemskab af EU komme i farezonen, da EU klart har tilkendegivet, at militæret ikke bør blande sig i noget, der i bund og grund er en demokratisk proces.
Valuta
EUR/USD nåede for nylig det højeste niveau, siden EUR blev indført i januar 1999. Opsiden i EUR/USD har været understøttet af stærke makroøkonomiske nøgletal for euroområdet, høgeagtige udtalelser fra ECB og afmatningen i den amerikanske økonomi. Analytikerne ser mulighed for yderligere dollarsvækkelse i de næste par måneder, selvom nogen konsolidering kan forekomme på meget kort sigt. På længere sigt kan USD styrkes, men det sker formentlig kun, hvis ECB indtager en mere neutral holdning. Timingen er vanskelig at forudsige, selvom iagttagere mener, at det bliver i år.
Risikovilligheden på de finansielle markeder er fortsat stor efter korrektionen ultimo februar/primo marts. Derfor er der større pres på lavrentevalutaerne, især den japanske yen. Efter korrektionen faldt JPY ca. 8% i forhold til EUR, mens den anden traditionelle lavrentevaluta, CHF, blev svækket med godt 3%.
I Skandinavien ventes SEK og NOK at styrkes på forventninger om fortsatte renteforhøjelser fra både Riksbanken og Norges Bank i 2007. Af de to valutaer synes NOK at indebære større potentiale end SEK, da de økonomiske forhold i Norge tilsiger, at Norges Bank formentlig vil hæve renten mere aggressivt.
Jura & Finans | Juni 2007
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
