Mesterkokken Christian Lehane serverer retterne.

Af Larsen Press 

Christian Lehane er ikke blot flink med hænderne, men også særdeles kreativ, når det gælder finere madkunst. Faktisk så dygtig, at han har vundet en lang række såvel belgiske som europæiske mesterskaber og ejet en restaurant i Liege, der opnåede at få tildelt en Michelin-stjerne. 

Men lad os gå inden for, og da vi er tidlig på den - faktisk aftenens første gæster - bliver vi modtaget af værtinden, Ana Lehane. Ellers er det Maria og José Antonio, der normalt står for serveringen. I køkkenet regerer Ana og Christian Lehane. De er dog begge flinke til at gå med ind i restauranten, når der er tryk på – og det er der ofte. Specielt fredag-lørdag vil det være en god ide at bestille bord i forvejen, da den intime restaurants 50 siddepladser ofte er fuld besatte.
Da vi af erfaring ved, at husets rødvin er ganske god, vælger vi et glas, mens vi studerer det omfangsrige menukort. Når vi har besluttet os for maden, vil vi tage stilling til, hvad den skal ledsages af.
Mens vi studerer menukortet, bliver der stillet vand, alioli og brød foran os.
Vi får i ro og mag lov til at studere menukortet, der indeholder ni forretter og 22 hovedretter. De 10 forskellige desserter kan vi læse på et par sorte tavler i lokalet.
Tjeneren er opmærksom på os, men ikke noget med at komme farende i tide og utide. Først da vi selv tilkendegiver, at vi er klar til bestilling, kommer blok og pen frem.

Snegle og rejer
Vi har besluttet os for Gaziela de caracoles de Bourgogne. Mantequilla de ajo dulce y tomate cereza.
Det er forholdsvis sjældent, at man kan få vinbjergssnegle i Spanien - her serveret med hvidløgssmør og cherrytomater - og det kan jeg altså ikke stå for.
Min medspiser bestemmer sig for Cazuela de gambas gradinado a la creme. De estragon y pinot blanco de Afrika del Sur. Store rejer gratineret i en cremesauce af estragon og sydafrikansk hvidvin.
Men også retter som and foie gras med soltørrede tomater og fyldt norsk laks med fersk gedeost lokkede stærkt.
Vinbjergssneglene er bare, som en fransktalende belgisk mesterkok formår at tilberede dem. Lige tilpas i ovnen, således at de bevarer deres bid. Det kan ikke være bedre.
Der er en halv snes store rejer i en så velsmagende sauce, at man næsten får lyst til at bede om en ske. Men det klarer et par stykker brød.
Hver forret koster 6,80 €.

Kænguru og krokodille
Var det svært at vælge forretter, blev det endnu vanskeligere, da hovedretterne skulle udvælges.
Der er rigtig mange eksotiske retter. Såsom grillet Stillehavshaj, krokodille, kenyansk antilope, kænguru, grillet gnu, grillet zebra og lammeribben fra New Zealand.
Jeg bestilte El filete de canguro asado salsa de vino. Australiano burgundy sobre tarte de lentejas y chips patatas. Jeg kunne altså ikke stå for at prøve kænguruen i rødvinssauce serveret på linsetærte.
Medspiseren var ikke til så eksotiske retter og valgte restaurantens populæreste hovedret, kalvekød på grillspyd; Brocheta de Ternera a la plancha, 2 salsas, ensalada mixta y gratin dauphinois.
Til de kraftige hovedretter valgte vi en Rioja Rincon de Baroja, Temperanillo til 20 €.
Der var tre store stykker kængurukød. Gennemstegt og fast i kødet. Midt på tallerkenen en linsekage med små chips oven på. Omkring en kraftig vinsauce. Endvidere noget så enkelt som en bagekartoffel. Den var ikke omtalt i menukortet. Men det var en god idé, og en rigtig modspiller til de øvrige kraftige ting.
Pris 15,80 € for en anderledes, men behagelig smagsoplevelse.
Kødspydet var placeret i en galge over tallerkenen. Et rigtigt udstyrsstykke. Kødet var som bestilt medio og meget mørt. Mellem kødstykkerne var anbragt små løg og grønne peberstykker. De to saucer var begge kolde, bearnaise og tomatiseret paprika. Der var heldigvis holdt igen på fløden i de gratinerede kartofler. Endelig var salaten et kapitel for sig. Iceberg, snittet rødkål, tomat, gulerod og helbladet persille. Det hele anbragt i en skål formet af rucolasalat. En spændende og inspirerende måde at få serveret salaten på. Over var hældt en syrlig dressing. Man forstår bedre, at denne ret var La Fina Bocas populæreste. Og så prisen ...13,80 €.

Til den søde tand
Da Christian Lehane også er kendt for at lave nogle helt fantastiske desserter, udpegede vi tiramisu og sorbet på den sorte tavle, selv om maven egentlig sagde nej, men smagsløgene havde ikke fået nok - og tak for det.
Den populære italienske kage kan fås i næsten alle afskygninger, men denne førte os næsten tilbage til det virkelige italienske køkken. Og sorbet’en - to kugler citron og solbær - med sin let syrlige smag, rundede fortrinligt det glimrende måltid af - et måltid, der inklusiv café og avec varede to og en halv time.
Man skal have god tid til et måltid hos La Fina Boca.
Alt bliver fremstillet fra grunden, der bliver ”kælet” for hvert eneste måltid, og ofte ser man et selskab på fire personer bestille fire forskellige for- og lige så mange forskellige hovedretter. Der er gang i gryder og pander i det lille køkken, hvor kun ægteparret Lehane regerer.

Start som seksårig
Christian Lehane har så godt som fået restaurantverdenen ind med modermælken:
”Mine forældre havde en spiserestaurant i Liege i Belgien og jeg var vel kun seks-syv år gammel, før jeg arbejdede med”, beretter Christian Lehane.
”Jeg blev hurtigt klar over, at det især var kokkekunsten, der tiltalte mig. Min vej blev hurtigt afstukket.”
Christian Lehane må åbenbart have været meget lærenem eller også et naturtalent. I hvert fald har han vundet et utal af titler. Flere diplomer, der blandt andet pryder væggene i restauranten, kan f.eks. berette om:
”Bedste belgiske kok i 2001”.
”3.plads ved Europamesterskaberne for ungkokke i Paris i 2000”.
Christian Lehane tog efter nogle år ikke blot over i familierestauranten, men stod en overgang i spidsen for hele syv restauranter. Og så havde han den store ære og tilfredsstillelse, at en af restauranterne blev tildelt en Michelin-stjerne.
Foruden at lede de syv restauranter formåede Christian Lehane i sin tid i Liege at bygge to huse. Det første til sig selv, mens det andet også rummede Ana, der stammer fra Uruguay, og som han nu har været gift med i fem år.
”Men en dag blev det for meget. Jeg arbejdede dagligt 17 timer, hvoraf de 15 var med administrativt arbejde, fortsætter han. Det kunne ikke blive ved med at gå. Jeg måtte tilbage til køkkenet.”

Valgte Torrevieja
At det så blev i Torrevieja skyldes dels en svoger i La Mata samt trangen til at leve i et behageligere klima.
”Jeg ville ikke starte noget op inde i byen. Jeg ville have udsigt til havet, og så skulle gæsterne ikke have besvær med at finde en parkeringsplads. En dag faldt jeg over et hus med en garage, der opfyldte mine krav. Og da jeg havde erfaring med at bygge huse, var det egentlig ikke så svært.”
Med hensyn til de eksotiske retter forklarer Christian Lehane:
”Man skal hele tiden forstå at forny sig, og derfor har jeg fået en aftale med en farm i Sydafrika om leveringer. Det fungerer ganske godt, men det kan også have sine ulemper at have en leverandør så langt væk. Jeg kan have zebra på menukortet i dag, men så kan der måske gå to måneder, inden jeg får en ny leverance.
”Det tager gæsterne ganske fint. Har jeg ikke mere zebra, er de måske friske til i stedet at prøve kænguru. Og så gør det jo ikke noget, at man kan fyre et par brokker af på gæsternes eget sprog”, slutter den belgiske mesterkok, der foruden fransk, engelsk og spansk kan en del svenske, norske og danske sætninger.

Mange skandinavere
Det skandinaviske gæsteislæt hos La Fica Boca ligger nemlig måske lidt overraskende ifølge ejeren på omkring 70 procent, og det til trods for at der ikke er stegt flæsk og persillesovs, kjöttkager, pinnekjøt og lutefisk på menukortet.
Og, tak for det …

Restaurante
La Fina Boca
C. Alfredo Nobel 155
03183 Torrevieja
Tlf: 966 923 385

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven