Magasinet Dansk har gennem det seneste år smagt Menú del Día på 10 restauranter. Her kårer vi de tre bedste.

”Mon ikke vi alle mere eller mindre har tillært os den spanske livsstil med oftere at gå ud til frokost ”el almuerzo” for at indtage dagens middag - Menú del día - som sædvanligvis er et godt tre-retters måltid med brød, vand og vin til en fornuftig pris. Magasinet Dansk vil gerne udbrede kendskabet til gode frokoststeder. Derfor indbydes læserne til at præsentere deres favorit Menú del día Restaurante”.

Af Larsen Press

Indledningen til denne artikel kunne man læse i magasinet Dansk for netop et år siden.
Siden har vi med læserne som guide præsenteret 10 frokoststeder, og vi vil slutte denne specielle gastronomiske rundtur med vore tre favoritter.
Det har været et svært valg.
Hver af de 10 Menú del día restauranter har haft sit særpræg - mad, betjening, placering, indretning og atmosfære.
Men her er de tre favoritter i tilfældig rækkefølge:

Acequion
Restaurante og Bar Acequión, direkte ved Playa del Acequión-stranden i Torrevieja, må med i top 3. Ikke blot på grund af maden, men lige så meget på grund af den helt unikke beliggenhed, fantastiske udsigt og ikke mindst betjeningen. Værten Juan Luis Romano García og hele hans spanske stab får straks en til at føle sig tryg. Man er i godt selskab. Alt foregår i en familiær stemning, uden at det på nogen måde bliver anstrengt.
Udendørsserveringen foregår på den overdækkede terrasse blot tre meter fra vandkanten. På ens højre side kan man følge saltudskibningen fra Muelle de la Sal, mens horisonten på venstre hånd afgrænses af de hundredvis af mastetoppe i lystbådehavnen i Marina Internacional. Umiddelbart foran på den gule strandbred boltrer badefolket sig i årets fleste måneder.
Men vi kom jo for at stille sulten. Der kan vælges mellem fire såvel for- som hovedretter og en håndfuld desserter.
Det var de spansk/norske søstre Lolo Fernandez-Quejo Elvira og Maria Melsbøe, der havde valgt dagens Menú del día-restaurant, og vi spiste melón con jamón (melon med tørret skinke), entremeses variados (forskellige forretter) og ensalada mixta (blandet salat) til forret, paella mixta, codillo asado (stegt svineskank) og lenguado romana (søtunge) til hovedret, mens desserten stod på helado (is), tarta manzana (æbletærte), flan (budding) og tarta queso (ostetærte).
God og rigelig mad uden de helt store dikkedarer, men specielt codillo asado fortjener yderligere omtale.
Det lykkedes os nemlig at lokke opskriften på svineskanken ud af værten.
Juan García:
- Vi starter dagen før, og det er egentlig meget enkelt. Du skal have en ovn med 200 grades varme. De mange codillos spækkes med løg, grøn og rød peber samt drysses med kødkraft. Der hældes aroma og hvidvin på, og så skal det hele stå og passe sig selv i fire timer. En gang imellem skal der dog hældes lidt væde over kødet. Dagen efter skal kødet have max en time under kraftig varme og en eller to gange overhældes med væde. Herefter i varmeskab og klar til at servere for gæsterne.
Tre retter med brød, vand og vin (ad libitum) koster 10 € på Acequión.

Giovanni
Det norske ægtepar Knut og Randi Andreassen havde anbefalet Mesón Giovanni, der ligger i Torreta 2 (den såkaldte Farmacia-gade) i Torrevieja.
Selv om navnet måske antyder det, så er der på ingen måde tale om en italiensk inspireret restaurant. Godt nok stammer ejeren Ricardo Giovanni fra Milano, men han har de seneste 20 år boet og drevet restaurant i Torrevieja. Men retterne til dagens Menú del día er hentet fra det spanske køkken. Personalet er spansk med en enkelt undtagelse - Elena er født i Rusland, men har boet seks år i Torrevieja og taler glimrende spansk med en særdeles charmerende accent.
Det var netop Elena, der betjente os under denne frokost.
Og vi havde knap nok afleveret menukortene, før der stod vin, vand, friskbagt brød, alioli og to tallerkener med salat på bordet. Kvikt og perfekt.
Vi spiste sopa de pollo (kyllingesuppe), tostada con champiñones (ristet brød med champignon) og repollo con tocino (kål med bacon). Vi var en anelse usikker på, hvad den sidste forret bestod af, men surkålen smagte ganske fortrinligt.
Som hovedretter blev valgt escalope de cerdo (skinkesnitzler), higado con cebolla y pimienta (lever med bløde løg) og filete de lenguado con tomate y gambas (søtunge med tomat og rejer). Især leveren høstede megen anerkendelse. Såvel snitzlerne som leverstykkerne var tilpas stegt og havde lykkeligvis ikke stiftet bekendtskab med en frituregryde. Tilbehøret til samtlige hovedretter bestod af pommes frites og kogte grøntsager (desværre havde dåseåbneren været i brug).
Desserten bestod af helado (is), flan (budding) og creme catalana (minder om flydende budding). Iskagen var, som man ofte oplever det, færdigproduceret ude fra, mens de to øvrige desserter var hjemmelavede.
Tre retter mad, salat, vin (1/2 flaske pr. person), vand, brød og alioli for 8,50 € samt oven i købet en nærværende Elena med et muntert blink i øjet. Kan man ønske sig ret meget mere…

El Prado
”Et onsdagsmarked i San Miguel slutter man bedst af med en god frokost hos Mesón El Prado”.
Sådan lød det blandt andet, da veninderne Jette Hammer Holgersen og Birgit Sørensen anbefalde El Prado som månedens Menú del día restaurant.
El Prado er ganske anderledes end de to førstnævnte frokoststeder.
Her er der tale om en restaurant, der har plads til omkring 250 gæster, og hvor der i hvert fald på markedsdagen er fuldt hus. Det betyder flere ansatte, der har virkelig travlt - al gang foregår i løb, når klokken lige har passeret kl. 14.00, hvor ”de lokale” har pause og derfor tid til at tænke på at få fyldt depoterne op.
Men fuldt hus går ikke ud over betjeningen, selv om der ikke er tid til megen hyggesnak gæst og tjener imellem. Og der er bestemt heller ikke noget i vejen med den hastighed, retterne blev serveret i.
Har man bestilt bord i forvejen og ankommer til den bemeldte tid, så er der dækket op. Ikke blot med service. På bordet var der placeret brød og tallerkener med salat. Endvidere dagens menukort på såvel spansk som engelsk.
Vi havde næppe taget plads, før en tjener forhørte sig om, hvilke drikkevarer vi ønskede. Mens vi nippede til vinen, spiste frisk brød og salat, kunne vi så studere dagens menukort. Vi besluttede os for følgende:
Canelones (pastaruller med fyld), salpicon de marisco (skaldyrssalat) og sopa de pollo (kyllingesuppe) til forret. Størst anerkendelse fik skaldyrssalaten. ”der er gode og friske råvarer i, ” lød vurderingen.
Vore hovedretter var salmon plancha (grillet laks), pollo de ajillo (hvidløgskylling) og flamenquines (kalvekød omviklet af en hakket skinkefars, der var rullet i raps, inden frituregryden havde kaldt). Fuld tilfredshed med laksen og kyllingen, mens flamenquines fik mindre god karakter.
Desserten var overvældende. Vi fik simpelthen udleveret restaurantens store dessertkort, og havde så omkring et dusin valgmuligheder. Vi bestemte os for flan, tarta chocolate (chokoladetærte), tarta limón (citrontærte) og tiramisu. Alt hjemmelavet, og det smagte himmelsk.
For en tre retters menu, salat, brød, vand og vin (en halv flaske p.p.) måtte vi bøde 8 €. Det betalte vi gerne - ikke til den daglige leder Gustavo, der tog imod bestilling og serverede, men til niecen Pilar oppe ved kassen.
Der er fuld fart på, og tingene er sat i system hos El Prado uden at stedet har mistet sin sjæl.

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven