 | |
For lige kort at opridse baggrunden for denne udvikling, så var det jo den kraftige fremgang på boligmarkedet i USA udløst af det lave renteniveau i tiden efter 11. september, der fik realkreditinstitutterne til at udvide aktiviteterne. I kampen for at holde trit med den kraftige stigning i efterspørgslen efter realkreditlån var mange långivere ikke så grundige med at vurdere låntagernes kreditværdighed. Samtidig udviklede investeringsbankerne appetit for at overtage gæld, der var omstruktureret til værdipapirer og – kraftigt opmuntret af kreditvurderingsbureauerne – at sælge værdipapirerne videre til hedgefonde og kapitalforvaltere, hvoraf mange gearede deres aktiver for at finansiere købene. Pga. den efterfølgende stigning i misligholdte boliglån blandt subprime-låntagere med lav kreditværdighed begyndte man at sætte spørgsmålstegn ved værdien af nogle af disse værdipapirer. Det skabte usikkerhed om den egentlige værdi af kreditrelateret gæld, især de mere avancerede udstedelser, og blev startskuddet til det nuværende kollaps.
Effekten af kollapset på subprime-markedet er fortsat uklar pga. manglende data for det mulige omfang af følgevirkningerne. Estimaterne lyder på alt fra USD 100 mia. til USD 200 mia. Disse tal er långivernes egne skøn, da der ikke er nogen oplysningspligt fra myndighedernes side. Derfor er det ikke utænkeligt, at omfanget bliver endnu større. Ud fra de tab, der er offentliggjort indtil videre, og en forsigtig antagelse om, at det værste er overstået, burde den amerikanske økonomi dog være i stand til at ride stormen af uden alt for store skader.
Da det endelige udfald er usikkert, står myndighederne imidlertid over for et dilemma, især i USA, orkanens øje. Den amerikanske centralbank (Fed) har allerede nedsat diskontorenten, dvs. den rente, som pengeinstitutterne må betale for lån hos centralbanken. Den dobbelte knockout af et stigende antal misligholdte boliglån kombineret med faldende boligpriser vil dog tvinge Fed til at sænke sin toneangivende rentesats, Fed funds-renten, især hvis denne hårdtslående kombination ses som en alvorlig trussel for den økonomiske vækst. (Denne artikel blev skrevet lige før FOMC-mødet 18. september, så læserne vil derfor nu vide, hvorvidt og med hvor meget Fed besluttede sig for at imødekomme markedet). Den Europæiske Centralbank (ECB) og Bank of England har allerede reageret på tillidskrisen på markedet ved at holde renten uændret, selvom især ECB tidligere har indikeret, at den ville forhøje renten yderligere.
Den voksende kreditkrise rammer også aktieinvestorerne hårdt. Før den seneste nedgang var gevinsterne på aktiemarkedet i år i høj grad opnået i kraft af stor aktivitet inden for fusioner og opkøb. Stigende risikoaversion har igen gjort det dyrere at låne. Det vil formentlig underminere ikke blot mulige fremtidige virksomhedshandler, men også eksisterende handler, der i stor udstrækning er gældsfinansierede. I hvert fald har vi set en udhuling af den præmie forbundet med fusioner og opkøb, som hidtil har understøttet aktiemarkedet. Aktiemarkedet er også under pres pga. finansieringsproblemer. I anden halvdel af august havde selv virksomheder med høje kreditratings svært ved at sælge deres commercial paper (gældsinstrumenter, som typisk har en løbetid på under ni måneder og udstedes for at finansiere poster som fx kortfristede forpligtelser og debitorer). Selvom centralbankernes redningsaktion til dels har afhjulpet problemerne inden for dette segment af markedet, er de kortfristede låneomkostninger stadig højere end før. Det vil uden tvivl ramme virksomhedernes lønsomhed og fremtidige investeringer.
Det er som sagt vanskeligt nøjagtigt at vurdere den fulde effekt af krisen på subprime-markedet. Imidlertid er det værd at bemærke, at den amerikanske økonomi tidligere har kunnet modstå andre kriser, herunder især den store finanskrise først i 1990’erne, som kostede ca. USD 153 mia. eller 2,5% af USA’s BNP på daværende tidspunkt. Dengang var tingene langt alvorligere end nu, hvor USD 200 mia. groft sagt svarer til 1,5% af USA’s BNP. Hvis den nuværende krise ikke breder sig mere end antaget p.t., vil markederne forhåbentlig kunne stabilisere sig relativt hurtigt.
I sidste ende skal investorerne dog huske på, at subprime-krisen basalt set skyldes overdreven risikotagning, som skabte en ubalance, der heldigvis er i gang med at løse sig selv. Der var i realiteten tale om en boble – og alle bobler brister før eller siden. Dertil kommer, at krisen nemt kunne være opstået i en mere uheldig fase af den økonomiske konjunktur, og derfor er der gode chancer for, at verdensøkonomien er modstandsdygtig nok til at absorbere den nuværende til tider hektiske, men helt nødvendige, reducering af gearingen.
Jura & Finans | Oktober 2007
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
