Magasinet Scandinavia på Costa Blanca - 7.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld





Kaos i Altea
Henrik Hansen er skiftet fra Altea til Torrevieja.
Henrik Hansen er skiftet fra Altea til Torrevieja.
At Henrik Hansen og René Bach Madsen nu spiller for Torrevieja, er en direkte konsekvens af borgmestervalget i Altea og efterfølgende kaos i klubben.

Både Henrik Hansen og René Bach Madsen skulle have spillet for Altea i denne sæson, men klubben kom i problemer, da den siddende borgmester ikke blev genvalgt ved kommunalvalget 28. maj i år. Dermed forsvandt den politiske opbakning til Alteas håndboldhold, som mistede spillelicensen. René Bach Madsen og hans kæreste havde sagt deres lejlighed i Holstebro op og vidste ikke, hvad de skulle gøre.
”Det var meget frustrerende. Vi havde forberedt os på, at vi skulle herned. Vi var besluttet på, at vi gerne ville til Spanien for at opleve en ny kultur og lære et nyt sprog”, fortæller René Bach Madsen.
Det lykkedes i stedet Team Tvis Holstebro-spilleren hurtigt at få en kontrakt med Torrevieja.

”Nu kører det”
Så let gik det ikke for Henrik Hansen, der troede han skulle fortsætte i Altea trods alle problemerne.
Jeg talte med klubbens præsident og han var helt oppe at køre. ”Nu kører det. Der er penge”, sagde han. Vi fik at vide, at det kørte videre, og vi ville gerne herned igen, siger Henrik Hansen, der har en dansk kæreste.
Forsøget på at redde klubben mislykkedes, og i starten af august blev Henrik Hansen og klubbens anden dansker Rune Ohm fritstillet. Rune Ohm er siden kommet til en anden spansk klub, Antequera, som i øvrigt skal spille i Torrevieja lørdag 13. oktober.

Glad for Torrevieja
Henrik Hansen fik formidlet kontakten til Torrevieja via sin spanske agent og landsholdskollegaen Lars Jørgensen, da det stod klart, at økonomien i Altea smuldrede.
”Det var ganske forfærdeligt. Jeg har været meget skadet det første år, og håbede på et år for fuld tryk, og så står man pludselig der. Men heldigvis lykkedes det med Torrevieja, for vi var ikke klar til at tage hjem til Danmark”, siger Henrik Hansen, der håber at det snart lykkes ham og kæresten at finde en lejlighed i Torrevieja.

Sport | Oktober 2007
Abonner på e-mail nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven



















Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Norrbom

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Redaktionen | Que Pasa? | Rubrikannoncer