Af Christina Lopes 

Glem alt om opofrende medarbejdere, der tænker over, hvad de har at tilbyde arbejdsgiveren. ”The millenials” har blikket stift rettet mod, hvad arbejdsgiveren kan tilbyde dem. De små generationer, der skal brødføde den danske nation i fremtiden, er ombejlet af arbejdsgiverne.

Danske virksomheder ruster sig i disse år til kampen om talenterne. ”Employer Branding” er blot et af de midler, der tages i brug, når den attraktive arbejdskraft skal ansættes. Dertil hører gennemtænkte jobannoncer, der til forveksling ligner reklamer for et wellnessophold, og lover kommende medarbejdere mentor, fleksible arbejdstider, fitness- og madordninger - og frem for alt mulighed for personlig udvikling.

For fremtidens generation af medarbejdere er krævende. Meget krævende.
”De tilhører en generation, der lige fra de var helt små har fået at vide, at de er noget særligt: af forældrene, og på uddannelsesinstitutionerne, hvor de næsten er blevet belønnet for bare at møde op,” fortæller Louise Ziegler, der som HR bussiness-partner i medicinalvirksomheden Pfizer for længst har erkendt, at de gode medarbejdere i fremtiden ikke bare kommer anstigende af sig selv. Helt konkret har virksomheden vænnet sig til at gå ud og fiske kommende medarbejdere på uddannelsesmesserne, i stedet for at vente på dem.

”De har ikke, som mange af os andre, oplevet vanskelige tider økonomisk, og derfor er de ikke nær så tryghedssøgende. De ved, at de er eftertragtede, de tager for givet at lønnen er i orden, og bekymrer sig alene om de kan få deres personlige forventninger til et arbejdsliv indfriet, ” fortæller Louise Ziegler, der har lagt stor energi i at brande Pfizer som en virksomhed, der er opmærksom på, at medarbejderne insisterer på balance mellem privat og arbejdsliv. Hvilket betyder, at arbejdspladsen skal være fleksibel, og arbejdsmiljøet udfordrende og udviklende – og et sted, hvor man møder ligestillede.
”Vi måler ikke vores medarbejdere på, om de er på arbejde fra 8-16 hver dag. Hvis det passer dem bedre at arbejde mellem 6 og 10 og igen mellem 19 og 23, fordi de gerne vil nå en runde golf midt på dagen, er det fint med os – så længe de præsterer det, vi forventer af dem.”
Pfizer tilhører en af de virksomheder, der har udviklet en række fleksible goder til medarbejderne. Der er blandt andet en madordning, der betyder at den travle medarbejder kan købe aftensmad med hjem, der er fitnessordning og coach, og den slags vil kun blive mere almindeligt i fremtiden, spår fremtidsforsker Marianne Levinsen fra Fremforsk, der har speciale i unge og fremtidens arbejdsplads. Hun ser en klar trend til, at virksomhederne i stigende omfang vil byde ind med tilbud der vedrører medarbejdrenes privatliv:

”Der vil være tilbud om alt– lige fra behandling af stress, fedme og syge katte til fitness, massage og sundhedsforsikring. Virksomhederne er nødt til at tage hensyn til de unge medarbejderes private liv, for de tilhører en generation, der insisterer på at der tages hensyn til, at arbejdet ikke er alt. Ved at virksomheden viser, at den er opmærksom på disse ting, kan man måske fastholde de attraktive unge. Selv om det naturligvis ikke bliver de faste madordninger, der holder dem fast. Det altafgørende for den unge generation er, at der er udvikling i jobbet,” siger Marianne Levinsen, og referer til USA, hvor den virksomhed, der er blevet kåret som verdens bedste arbejdsplads, tilbyder medarbejderne at fixe alt – lige alt fra børnepasning til undervognsbehandling af bilen.
”Men det er ikke nok at forkæle medarbejderne. Arbejdet skal kontinuerligt være spændende og indeholde noget nyt.”
Ellers er der risiko for at de unge medarbejdere siger farvel og tak, så snart de får et tilbud med større mulighed for personlig udfoldelse, mener Marianne Levinsen.
”The millenials er en generation, der har fokus på sig selv. De unge, der i dag er mellem 20 og 35 tænker: hvad kan arbejdet give mig – i modsætning til sådan en 42 årig som mig, der livet igennem har været vant til at fundere over, hvordan jeg bedst muligt bidrager til samfundet. Sådan tænker den her generation slet ikke. Arbejdet er til for dem, og det er en helt anden vinkel,” fortæller Marianne Levinsen og beskriver de unge som en generation, der er helt sikker på, at alting kun kan blive bedre.
”De har den her forventning om, at der ligger en stor flødekage og venter på dem. De tror at alting er muligt. På den anden side har de heller ikke svært ved at sige: det her kan jeg ikke klare, det må du finde ud af for mig. Og det kræver ledere med mange evner og stor kapacitet for at forstå sine medarbejdere. For fremtidens ledere skal forstå at bygge bro mellem den unge generation og vi andre mere snusfornuftige typer.”

Kim Staack Nielsen er direktør i PID – Personalechefer i Danmark – og han vurderer, at den helt store udfordring bliver at sikre den horisontale karriereudvikling, hvor man fastholder sine medarbejdere over en lang årrække ved kontinuerligt at udvikle deres arbejdsområder.
” Det skal blive ved med at være spændende at gå på arbejde hver dag. Arbejdsgiverne må være fleksible og forstå, at de unge ikke nødvendigvis efterspørger hvordan de hurtigst muligt kan stige i graderne – men mere hvordan de bliver mest muligt tilfredse med deres arbejdsliv.”
Hvis arbejdsgiverne kan leve op til den udfordring, er de ret godt rustet i fremtidens kamp om talenterne, mener Kim Staack Nielsen.
”Danske virksomheder bliver nødt til at fokusere på de unges behov. Men det er en fatal brøler, hvis lederne kun fokuserer på de unge og glemmer de ”gamle” medarbejdere. Lederne står over for en situation, hvor de både skal tiltrække de unge medarbejdere, og sikre dem den udvikling, de efterspørger, samtidig med at man ikke glemmer at fastholde de ældre medarbejdere,” siger han. Der tror, at vi kun lige har set begyndelsen af begrebet employer branding, der skal sikre at virksomhederne tager sig bedst muligt ud i kapløbet om de bedste medarbejdere.
”Employer Branding er stadig forbeholdt de store – men der vil komme meget mere af det – selv i de mindre virksomheder i provinsen. I fremtiden vil alle være nødt til at tænke over hvilke fleksible goder, man tilbyder sine medarbejdere.”
For der bliver kamp om arbejdskraften. Arbejdsløsheden er rekordlav, og Kim Staack Nielsen mener ikke, at vi har set de barske tider endnu.
”I Norge er arbejdsløsheden helt nede på 2,5 procent – i Island er den på 1,1 procent. Jeg har hørt eksempler fra Norge, hvor virksomheder går ind og ”stjæler” hele afdelinger fra hinanden, og i Island overbyder man medarbejdere, der vil påtage sig to jobs,” fortæller Kim Staack Nielsen.

Maria Nellgren er en af de unge, der har mærket arbejdsgiverens interesse. Undervejs i studierne som Markedsøkonom fra Niels Brock fik de studerende kontinuerligt opmærksomhed fra virksomhederne, og da hun var færdig med sit studium nåede hun knap at smide sine tre ansøgninger i postkassen, før hun blev kaldt til samtale på to af dem.
”Jeg var meget overrasket over, at det var så nemt at få job. Den virksomhed, jeg endte med at vælge, kaldte mig til samtale dagen efter jeg havde sendt ansøgningen, og dagen efter fik jeg at vide, at jeg havde fået jobbet.”
For Maria Nellgren har det meget handlet om at finde det rigtige.
”Jeg ville ikke bare tage til takke. Det skulle være et eller andet med design eller kommunikation, selv om jeg er helt grøn på begge områder. Men jeg er alligevel gået målrettet efter hvad jeg gerne ville. Det samme gælder mine kammerater. Vi ved, at vi er en lille årgang. Folk satser virkelig på det, de gerne vil, og er optimistiske: Vi tror på, at chancen vil byde sig, ” siger Maria Nellgren.

At danske unge er meget optaget af sig selv og egne muligheder, og målrettet går efter at få mest muligt ud af livet dokumenteres af en ny undersøgelse med deltagelse af 22.000 unge 16-29 årige »Unge europæere i et globalt perspektiv«, som blev offentliggjort midt i marts. Bag undersøgelsen står det internationale konsulentfirma Kairos Future, som siden 1990 løbende har gennemført undersøgelser omkring unge. Undersøgelsen omfatter denne gang unge fra 17 lande, heriblandt Skandinavien, Rusland, Kina, Japan, Taiwan og USA, og der er ingen tvivl om, at de danske unge er utrolig jeg-fokuserede. De ser samfundet som et stort tag-selv-bord, men føler ikke noget ansvar for at få samme samfund til at løbe rundt, som den danske direktør i Kairos, fremtidsforsker Uffe Paludan formulerer det.
De danske unge vil både have et spændende arbejde og et spændende liv. Samtidig vil de også have familie og børn. De vil dog ikke arbejde for pengenes skyld, men udelukkende for at realisere sig selv.
“Kravet til arbejdspladsen er det samme som til fritiden; jobbet skal være noget der udfordrer os, som er afvekslende, og hvor vi omgås mennesker, vi svinger med, og hvor vi kan realisere os selv. Og det står i diametral modsætning til den gammeldags arbejdskultur, mange af os er flasket op med,” siger Uffe Paludan.

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven