Af Marie Preisler
Tid, ro og tryghed bliver vigtigere end biler, boliger og designerkøkkener, mener danske fremtidsforskere. Det bliver trendy at kunne trække sig tilbage fra hverdagens stress og jag og tilbringe masser af tid med sin familie. Men børnefamilierne er tilsyneladende ikke med på beatet.
Regeringens Familie- og Arbejdslivskommission konkluderede i foråret efter halvandet års arbejde, at op mod 900.000 danskere har problemer med at finde en god balance mellem familie- og arbejdslivet. Op mod 500.000 af dem i en sådan grad, at det har konsekvenser for deres stressniveau, helbred og velbefindende.
Kommissionen fremsatte derfor 31 klare anbefalinger til bedre rammer for familierne, men regeringen var tilsyneladende ikke begejstret for rådene fra de familieeksperter, som den ellers selv havde sat i sving halvandet år forinden. I hvert fald var kun få af kommissionens forslag at finde i den nye familiepolitik, som VK-regeringens (i øvrigt barnløse) familieminister Carina Christensen (K) præsenterede for nylig.
Ministeren bebudede i den forbindelse, at Danmark skal være et af de bedste lande i verden at stifte familie i, og regeringens familiepolitik lægger op til en række forbedringer af daginstitutionerne. Til gengæld undlader regeringen at forholde sig til en række af de øvrige problemer, som børnefamilierne døjer med i forhold til i praksis at få job og familie til at hænge sammen i hverdagen, mener Familie- og Arbejdslivskommissionen. Fra oppositionen i Folketinget og Forældrenes Landsforening FOLA lyder kritikken, at den nye familiepolitik er uambitiøs og mangler penge og plan for realisering.
Familie- og Arbejdslivskommissionens analyser viser, at det først og fremmest er børnefamilierne, som har problemer. Blandt børnefamilierne er det ikke mindst par med børn under syv år samt de enlige forsørgere, som kan have svært ved at få enderne til at nå sammen.
Langt de fleste børn i Danmark trives og har det godt. Men nogle gange kommer de i klemme, når opgaverne på jobbet trækker i forældrene. Det kan knibe med at være der for barnet, når det har særligt brug for omsorg, for eksempel ved sygdom, vurderer kommissionen, som derfor har anbefalet, at adgang til at blive hjemme på barnets første sygedag skal være en ret for alle. Det er det ikke i dag.
Kommissionen har også påpeget en række forskellige samfundstræk, der påvirker familiernes forsøg på at finde balancen mellem familie- og arbejdslivet. En væsentlig forklaring er, at det i Danmark er nødvendigt med to indtægter, hvis man skal leve et liv med et højt velstandsniveau. Der skal arbejdes mange penge hjem til familieøkonomien i et samfund, hvor selv lavtlønnede lægger mange penge i skatter.
Arbejdstiden i Danmark er faldet siden 1960. Man kommer senere i gang og trækker sig tidligere tilbage, og den årlige arbejdstid for en industriarbejder er faldet 30 procent, fordi man arbejder færre timer hver uge og har fået flere fridage – blandt andet mere ferie. Men seks ugers ferie i stedet for fem løser ikke familiens store balanceproblemer i årets øvrige 46 uger, pointerer kommissionen.
Dagligdagen er nemlig det helt centrale begreb i forhold til balance eller ubalance. Og når det gælder hverdagen er danske børnefamiliers vilkår fundamentalt ændret de seneste fem årtier: Mor er gået fra at være fuldtidsansvarlig for hjemmet til at have lønarbejde. Kvinders erhvervsdeltagelse er på fyrre år næsten fordoblet – fra under 50 procent til knap 80 procent. Mændenes er faldet i samme periode, men samlet set er erhvervsfrekvensen steget fra omkring 70 pct. til omkring 80 procent af alle i den erhvervsaktive alder.
Og mens arbejdende kvinder tidligere ofte havde deltidsjob, er antallet af deltidsbeskæftigede mere end halveret. Samtidig arbejder stadig flere mere end den aftalte arbejdstid. Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at hvor det for ti år siden var knapt to ud af ti, der arbejdede mere end 37 timer om ugen, er det i dag knapt tre ud af ti. Og arbejdet er blevet mere intensivt, skønner Familie- og Arbejdslivskommissionen.
Legater til den Den Danske Sommerskole
Der er nu mulighed for at søge legater til Danes Worldwides sommerskole 2008.
Man skal sende en ansøgning til DW-repræsentanten i sit område, som videresender til Sekretariatet (senest d. 11. januar 2008).
Der findes i alt 4 legater til Den Danske Sommerskole. De kommer fra LEGO (3 stk) og ARLA (1 stk) og omfatter såvel rejse som ophold på sommerskolen.
Ansøgningen vurderes efter følgende kriterier for at komme i betragtning til at modtage et legat:
Eleven har ikke ellers økonomisk mulighed for at deltage i Sommerskolen.
Eleven har gjort noget særligt for de lokale danske aktiviteter.
Eleven har fulgt Danes Worldwide Educations Fjernundervisning 9. klassetrin, og ønsker at aflægge Folkeskolens Afgangsprøve.
Eleven skal være potentiel dansk statsborger.
Eleven skal ved Sommerskolens start være fyldt 9 år men ikke 18 år.
Eleven skal have en positiv holdning og indstilling til at arbejde med dansk sprog og kultur.
Tema & Debat | November 2007
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
