 | |
Set i bakspejlet er den seneste stigning i volatiliteten ikke kun en reaktion på den usikkerhed, der fulgte i kølvandet på det amerikanske boligmarkeds kollaps. Den kan også ses som det seneste i en lang række tegn i 2007 på, at opgangen på aktiemarkedet er på vej ind i, hvad man kunne kalde en mere moden fase. Denne sene fase af et markedsopsving kan typisk vare mellem seks og 48 måneder. Men selvom aktier normalt klarer sig bedre end obligationer i denne fase, så stiger risikoen. Dette giver sig generelt til udslag i stigende volatilitet (dvs. flere tilbagefald), og det er præcis, hvad der er sket på markederne i de seneste måneder.
Vi ser flere mulige udfald af denne situation. De mere pessimistiske iagttagere tror, at den store gældsbyrde fortsat vil veje tungt på de amerikanske forbrugeres skuldre, og at den amerikanske økonomi dermed presses ud i recession og trækker resten af den globale økonomi med sig. Resultatet ville være et markant fald i aktiekurserne, lavere renter over en bred kam og en yderligere (og sandsynligvis voldsom) reduktion af gearede investeringer. De mere optimistiske iagttagere venter derimod et lidt mindre dramatisk udfald. De venter, at faldet på det amerikanske boligmarked vil fortsætte, og at de amerikanske forbrugere vil blive ramt. Økonomien vil dog ikke glide ind i recession, da den svage USD vil understøtte eksporten, og de lavere toneangivende renter vil stimulere den indenlandske økonomi og dermed den globale økonomi. Således ventes den nuværende krise i sidste ende kun at manifestere sig som et lille hul på vejen for den globale økonomi. Viser disse forventninger sig at holde stik, betyder det, at opsvinget på aktiemarkedet kan fortsætte lidt endnu.
Uanset det endelige udfald af den bristede boble på det amerikanske boligmarked er det værd at bemærke, at den største bremseklods for et stigende aktiemarked næsten altid er en for stram pengepolitik pga. frygt for stigende inflation og/eller et irrationelt overmod, der viser sig i form af urealistisk høje multipler (fx P/E-multipler). Men med rentenedsættelserne fra den amerikanske og andre centralbanker behøver det ikke blive tilfældet denne gang.
Aktier
Tidligt på sommeren skinnede solen på de globale aktiemarkeder, og mange indeks nåede nye højder. Men i midten af juli begyndte der at blæse hårde vinde på markedet. I løbet af en måned frem til midten af august faldt såvel det amerikanske (S&P 500) som det europæiske (Eurostoxx 50) indeks med 12%. Den primære årsag var uroen på kreditmarkedet, idet det gik op for investorerne, at krisen på det amerikanske subprime-marked ikke var så uskadelig, som mange kommentatorer tidligere på året havde antydet. Turbulensen ramte de finansielle aktier hårdest, og et par aktører måtte faktisk reddes ud af problemerne af enten deres ejere eller via statsgarantier.
Den første reaktion i markedet var markant. S&P 500-indekset faldt med ca. 12 % fra toppen i midten af juli til et bundniveau i midten af august, men har siden da genvundet alt det tabte, efterhånden som markedet fik tillid til, at den amerikanske centralbanks rentenedsættelser ville forbedre situationen.
De europæiske markeder har også rettet sig betydeligt, men ligger stadig et stykke under topniveauet fra i sommer. Denne relative svaghed sammenlignet med det amerikanske marked kan formentlig forklares med den svage USD. I skrivende stund synes situationen på aktiemarkederne således generelt at have stabiliseret sig.
Obligationer
Efter opgangen i 1. halvår 2007 er renterne på statsobligationer globalt faldet markant som følge af de mere dystre makroøkonomiske udsigter i kølvandet på det amerikanske subprime-markeds kollaps. Efter at have toppet på 5,25 % i løbet af sommeren faldt renten på amerikanske 10-årige statsobligationer brat til 4,3 %. I euroområdet faldt den 10-årige rente på et tidspunkt fra et pænt højt niveau på 4,7 % til 4,1 %. Storbritannien mærkede ligeledes investorernes flugt til kvalitet, idet renten på 10-årige statsobligationer faldt fra 5,6 % til 4,8 %, da landet måtte forholde sig til likviditetsproblemerne i den kriseramte britiske bank Northern Rock.
Ikke overraskende har centralbankernes reaktion været rettet mod at genoprette tilliden på markedet. Den amerikanske centralbank nedsatte sin diskontorente ad to omgange (på hver 0,5 %) fra 6,25 % til 5,25 %. Samtidig blev også den toneangivende Fed funds-rente nedsat med 0,5 % til 4,75 %. I Europa havde ECB lagt sig i stilling til en yderligere renteforhøjelse. Men det var før pengemarkederne blev ramt af kaos som følge af krisen på det amerikanske subprime-marked. I erkendelse af situationens alvor og behovet for at genoprette tilliden på markedet, besluttede ECB derfor i stedet at fastholde renten på 4 % på det seneste møde 6. september. Danmarks Nationalbank fastholdt ligeledes renten på 4,25 %. På den anden side reagerede både den norske og svenske centralbank ved at forhøje renten til henholdsvis 5 % og 3,75 %. Begge begrundede renteforhøjelsen med stærke fundamentaløkonomiske forhold.
Valuta
Valutamarkederne har også været hårdt ramt af uroen på det amerikanske subprime-marked og den efterfølgende stigning i risikopræmierne. Når investorernes risikovillighed dagligt svinger op og ned, bliver markedsvolatiliteten høj. Under de nuværende omstændigheder kan denne tendens fortsætte en rum tid endnu.
På valutasiden venter mange analytikere, at EUR/USD fortsat vil være under opadgående pres (dvs. at USD vil blive yderligere svækket) primært som følge af faldende rentespænd mellem USA og euroområdet. I Skandinavien har SEK og NOK klaret sig godt på det seneste, understøttet af forventninger om yderligere renteforhøjelser fra Riksbanken og Norges Bank trods den finansielle uro. Et tilbagefald efter den seneste stærke udvikling i begge valutaer kan dog ikke udelukkes. På grund af problemerne i den kriseramte bank Northern Rock og den manglende udsigt til yderligere renteforhøjelser fra Bank of England er GBP på det seneste blevet markant svækket over for EUR.
Jura & Finans | November 2007
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
