![]() | |
Som bekendt følger øgede udgifter i sundhedssektoren lige i hælene, og diabetes 2, højt blodtryk og flere kræftformer er efterhånden på niveau med aids.
Hver 6. dansker er fed
I Danmark vejer ca. halvdelen af den voksne befolkning mere end den burde. 15-17% er decideret fede. Lyspunktet er, at stigningen i fedmeforekomsten er langt mere behersket end i andre egne af verden.
I fx England og Tyskland er 25% af befolkningen for fede, mens hver 3. amerikaner er ramt. Vigtigere er det, at fedmestigningen hos danske mænd ser ud til at være stagneret i år 2000. Hos kvinderne stiger den fortsat - især hos lavtuddannede og indvandrere. Der er altså grund til at tro, at det ikke er helt håbløst … skønt pressen dagligt maler et noget mere negativt billede af danskernes kostvaner.
Mindre fedt
Måske er det netop derfor, medierne har presset os til at reagere. I hvert fald har vi nedsat fedt-forbruget, så andelen af kalorier fra fedt er faldet fra 45 til 35% over de seneste 20 år. Danmark dannede fortrop i 2004 og forbød, som det første land i verden, tilsætning af industrielt producerede transfedtsyrer for blandt andet at komme den stigende forekomst af diabetes 2 til livs.
Også hvad angår sodavand er der positivt nyt, idet ca. 50% af forbruget i dag findes i sukkerfri versioner. Danskerne spiser også dobbelt så meget frugt som for otte år siden - man taler endda om at lave om på momssystemet, så også Danmark får differencieret moms, hvor de sunde fødevarer tilgodeses med en lavere momssats end fx usunde fødevarer.
Råvarernes hemmelighed
Om de positive tendenser hænger fornuftigt sammen med danskernes øgede interesse for gourmetmad, kvalitetsøl og god vin, forsøger man nu at finde ud af, og selv på Københavns Universitet er der netop startet en uddannelse i Gastronomi og Sundhed, der skal sikre akademisk ekspertise til at forene danskernes behov for sund og lækker mad og drikke. Øget indsigt i de hemmeligheder, som råvarerne gemmer på kan nemlig være vejen til en varig løsning på problemet. Forskning har vist, at det ikke er alle typer af kalorier, der optages gennem tarmen, men at nogle af dem faktisk passerer lige igennem - og dermed ikke feder. Det handler også om, hvor godt de enkelte kalorier mætter, altså bør varedeklarationer fremover også indeholde et mæthedsindeks.
Helse | November 2007
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |


















