Magasinet Scandinavia på Costa Blanca - 7.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld





Hvor holder du jul og nytårsaften?
Niels Madsen.
Niels Madsen.
Niels Madsen
Campoamor
Vi har boet i Spanien to et halvt år, og vi bor her hele året, men vi holder jul i Danmark. Børnene og familien er derhjemme, så det er nemmere, at vi tager hjem. Vi har ikke overvejet at holde jul hernede. Man skal aldrig sige aldrig, men det hører sig til, at vi er i Danmark. Vi skal være i Esbjerg. Juleaften skal vi have kalkun. Det er en tradition, som går mange år tilbage. Vores nabo her i Spanien har i øvrigt en kalkun, som jeg ville elske at vride halsom om på, for den larmer som en papegøje. Nå, men udover kalkun skal vi have gammeldags hvidkål, som er en sønderjysk specialitet. Det kaldes dræberkål, for man bliver syg og overmæt. Det driller hver gang. Derudover skal vi have hvide og brune kartofler, og ris a la mande.
Nytår holder vi hernede. Det har vi gjort før, og det var meget hyggeligt. I år har vi inviteret vores engelske naboer, så det bliver nok dansk mad; dyreryg og hummer.

Eva Larsen
La Mata, Guardamar
Min mand og jeg holder jul og nytår i Danmark, og det er på grund af børn, børnebørn og min mor. Vi skal have andesteg og ris a la mande. Ih, hvor er det dog specielt, hehe. Vi skal holde jul hjemme hos os selv i Køge. Det går på skift, og i år er det vores tur.
Vi plejer at holde jul i Danmark. Det er en tradition, og det er dødhyggeligt med forberedelserne. Alle børn og børnebørn er samlet, og så laver vi småkager og pynter op på en speciel måde. Der bliver arbejdet, så der er ikke tale om 14 dages ren juleferie. Vi har også lært, at julen handler om traditioner, så man skal endelig ikke lave om på tingene. Et år lavede jeg dyreryg til jul, og var lige ved at blive slået ihjel. Det tør vi ikke igen.

Jette og Karsten Hansen
Torrevieja
Vi har haft hus i Torrevieja siden 1984, og vi har boet her fast de seneste fem år. Vi har hus i Farum, og er altid i Danmark til jul, som vi holder hjemme sammen med børn og børnebørn. Vi skal have and og ris a la mande, så det er, som det plejer at være.
For en del år siden holdt vi jul i Spanien. Det var behageligt, for det var mere afslappet. Der var ikke al det juleræs, som man kender i København. Vi var til midnatsgudtjeneste, og 1. juledag kom alle forældrene med deres børn for at få dem døbt.
Nytår holder vi for det meste i Danmark, men vi har også prøvet at fejre nytår i Spanien. Så skal man tage en vindrue i munden, for hver gang klokken slår et slag, indtil man har står med 12 vindruer i munden. Så vidt vi husker, klarede vi den. I år fejrer vi nytår med med nogle venner på en restaurant i København.

Benny og Mona Lysthøj
Playa Flamenca
Vi holder altid jul i Danmark med børn og børnebørn, og vi er altid til juletræsfest med børnebørnene i mit gamle firma IBM, hvor jeg var ansat i 40 år. Vi har boet i Torrevieja i syv år, men vi har aldrig overvejet at holde jul her. Rent mentalt ville det være svært at holde jul hernede med juletræ og sol. Vi skal hjem til de gode gamle jueletraditioner, vinter, kulde og forhåbentlig sne. Det bliver en helt traditionel jul med andesteg, flæskesteg, waldorf salat og brunede kartofler. Og så skal vi have gammeldags hvidkål, som man kun kender i Sønderjylland.
Nytår har vi holdt i Spanien flere gange. Der er ikke noget fyrvækeri, men når klokken slår 12, skal man spise 12 vindruer for hver måned i det nye år. Til sidst er man ved at kløjs i vindruerne, men hvis man misser en af dem, bliver det en dårlig måned. Det ser hamrende morsomt ud, og vi havde aldrig prøvet det før. Folk danser i gaderne nytårsaften, og der er gang i den på diskoteksgaden, hvor pigerne går rundt i små toppe og stilethæle i 20 graders varme.


Benny og Mona Lysthøj.
Benny og Mona Lysthøj.
Diverse | December 2007
Abonner på e-mail nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven

























Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Norrbom

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Redaktionen | Que Pasa? | Rubrikannoncer