Magasinet Scandinavia på Costa Blanca - 7.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld





Stor åbning af ny dansk møbelbutik
Danish Design i Torrevieja holdt åbningsfest i november.
Danish Design i Torrevieja holdt åbningsfest i november.
Fremmødet var en positiv overraskelse for brødrene Michael og Mads Rasch Hansen, der står bag den store danske møbelbutik.
”Det gik fantastisk”, konstaterer brødrene i munden på hinanden.
”Det er hyggeligt at høre, at folk har savnet den kvalitet, som de kender hjemme fra Danmark. I det hele taget danske møbler, og især havemøbler, som vi får et bredt udvalg i, når vores haveudstilling er helt på plads”, fortæller Mads Rasch Hansen.
”Generelt er folk overraskede over, at de kan finde møbler i den rigtige størrelse. Spanske møbler har en tendens til at være for store og tunge, mens vi præsenterer et let design. Desuden er en del af kunderne overrasket over det lave prisniveau. Vi har talt med flere, der har købt sofaer til både to, tre og fire gange vores priser”, siger Mads.
”Folk går ikke forkert, hvis de er ude efter en god handel”, supplerer Michael.
I forhold til at købe sine møbler i Danmark og få dem transporteret til Spanien, er der også penge at spare samtidig med, at det er lettere.
”Vi hjælper gerne med specialbestillinger, og vi leverer møblerne i boligen uden at det koster ekstra. Hvis kunden ønsker det, tager vi også den gamle sofa med”, forklarer Michael, der tilføjer at Danish Designs flyttemænd taler både dansk og engelsk.
Sortimentet spænder bredt fra senge og topmadrasser, sofaer og borde til dekorationsting. Og så egner det spanske klima sig perfekt til havemøbler og udendørs køkkener.
”Udendørs køkkener er ikke noget nyt fænomen. Vi har bare ikke set andre møbelforretninger, som har dem”, konstaterer Michael Rasch Hansen, der er ved at gøre forretningen klar til december.
”Op til julen vil vi selvfølgelig have fyrfadslys og et bredt udvalg af sterarinlys, og der bliver også et par danske overraskelser til den søde tand.”



Nyheder | December 2007
Abonner på e-mail nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven



















Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Norrbom

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Redaktionen | Que Pasa? | Rubrikannoncer