 Asger Aamund | |
Af Marie Preisler
Asger Aamund er en verdensberømthed i Danmark.
Som succesrig og stenrig erhvervsleder med markante holdninger og en smuk kone er han godt stof i medierne, og i modsætning til de fleste øvrige topdirektører stiller han gerne op i tv-shows, giver interviews om alt fra samfundsøkonomi til kaffe, og er med hustruen Suzanne Bjerrehuus hyppigt og populært stof i ugebladene.
Blandt erhvervslivets gamle, tunge drenge vækker Asger Aamunds offensive stil panderynker. Men en moderne leder skal turde stå frem og vise flaget, og det skader ikke troværdigheden at deltage i quizz-programmer, fastslår Asger Aamund.
”At optræde i Se & Hør er naturligvis ikke en pligt for erhvervsledere,” siger han med et skævt smil og fortsætter:
”Men erhvervsledere har pligt til at deltage i den offentlige debat i det omfang, de evner. Det er vigtigt for at rekruttere og fastholde medarbejdere. Moderne medarbejdere er ikke kun optaget af bundlinjeresultater. De vil gå på arbejde med rank ryg, være stolt af arbejdspladsen og det fordrer blandt andet en ledelse med en tydelig samfundsprofil.”
Han har gamle erhvervslederkollegaer, som med stolthed fortæller, at de gennem 50 år i industrien kun har haft én kommentar til pressen, nemlig ”Ingen kommentarer”. Deres tid er uigenkaldeligt forbi, mener Asger Aamund.
Nålestribede næsehorn
”Jeg ved, at der sidder ældre nålestribede næsehorn i den mere reaktionære del af industrien, som anser mig for at være en linselus, der løber op og ned ad gaden på jagt efter et kamerahold, der vil interviewe mig. Men erhvervslivet kan ikke undvige den offentlige debat. Samfundet blander sig i stigende grad i virksomhedernes økonomi og etik, så vi vil se mange flere erhvervsledere på banen i fremtiden,” fastslår han.
Erhvervslivets top har tidligere været domineret af grå eminencer, for hvem det var meget vigtigt, hvad andre erhvervsledere tænkte. Normen var, at man helst skulle følge den grå middelvej, vurderer Asger Aamund. Men konstaterer, at det er ved at ændre sig.
Selv har han som erhvervsleder altid været aktiv deltager i den erhvervs- og samfundspolitiske debat, men vaskeægte kendis blev han først og med et slag, da hans kone Suzanne Bjerrehuus i 1988 sagde ja til at være vært i DR’s populære underholdningsprogram Superchancen.
”Jeg blev et kendt ansigt ved skæbnens ugunst og i kraft af Suzanne. Egentlig havde vi aftalt, at hun selv måtte klare den virak, der fulgte med jobbet, men ved en middag hældte to DR-chefer rødvin på mig og forklarede, at den mediebevågenhed kunne jeg da ikke lade min kone stå alene med. Og ingen skal beskylde mig for manglende ridderlighed. Desuden har jeg ikke noget imod det. Jeg er ikke for hovski-snovski til at deltage i talkshows eller at svare på spørgsmål fra en journalist.”
Han har aldrig følt, at han mistede troværdighed som erhvervsmand ved at deltage i underholdningsindslag og at blive omtalt i ugebladene:
”Det har aldrig været noget problem. Jeg sidder i præcis de regeringsudvalg, komitéer, bestyrelser, jeg har ønsket.”
Sportsstjerneløn
Efter 40 år i den internationale industri har han både ros og ros til lederkollegaerne i dansk erhvervsliv. Først ros:
”Mange udenlandske ledere kan lære af vores mere menneskeorienterede og mindre kaserneagtige stil. Og jeg er imponeret af danske lederes evne til at få virksomheder op at stå i udlandet og at tilpasse sig de kulturer, de kommer til. Der er danske datterselskaber under alle fremmede himmelstrøg, og jeg kan ikke erindre et eneste kultursammenstød.”
Men han mener, at danske ledere kan lære lidt af den mere kontante amerikanske lederstil og opfordrer danske ledere til at tilegne sig flere sprogkundskaber:
”Det er blevet bedre, men mange danske ledere er stadig for dårlige til engelsk. Man kan måske godt sælge en pumpe eller en mejetærsker, men problemerne opstår bagefter, når forretningsforbindelserne skal tale sammen mere tvangsfrit. Der skal nuancerne med.”
Asger Aamund har senest vakt postyr i den hjemlige danske medieandedam ved at udtale, at danske topdirektører bør have lige så høje lønninger som sportsstjerner. Ellers taber Danmark globaliseringens rift om de bedste hjerner, advarer han.
”Man kan synes, at det er urimeligt, at en fodboldspiller som Ronaldo scorer et trecifret millionbeløb på at sparke til en bold, og at en topdirektør kan gøre det samme på at lede en virksomhed. Men lønniveauet for ledere på topniveau er meget gennemsigtigt. Det dikteres af udbud og efterspørgsel og man må betale, hvis man vil have de bedste. En god ledelse kan alt, mens en halvdårlig leverer katastrofale resultater. Feed them peanuts, and you get monkeys.”
Brain drain
Selvom lønningerne er højere mange steder i udlandet, har der ikke hidtil været tilløb til nogen større afvandring på direktørniveau. Det tilskriver Asger Aamund, at jobtilfredsheden er ekstremt høj i Danmark. Også på toplederniveau. Men danske ledere er ikke længere hjemmefødninge, og Danmark risikerer de kommende år at opleve en regulær brain drain af dygtige ledere til skade for dansk erhvervsliv og dansk økonomi, advarer han:
”Tidligere ville danske ledere helst have liguster og Volvo hjemme i Danmark, ofte fordi deres koner ikke gad rejse ud som medrejsende hustru uden job. I dag er de unge langt mere internationalt orienterede. De vælger gerne karriere ude og sommerhus i Danmark. Og de unge kvinder, som tager med ægtefællen ud, har forladt flinkeskolen. De insisterer på en meningsfuld tilværelse, der hvor de rejser hen.”
Hver femte dimittend fra universiteterne emigrerer, men en tilsvarende trafik går ikke den anden vej. Kun ganske få udenlandske forskere og ledere tager job i Danmark, og det bekymrer Asger Aamund dybt. Han forudser, at Danmark kommer til at mangle forskere og højtuddannede erhvervsledere, hvis man ikke gør noget radikalt for at bremse udviklingen, som han tilskriver især tre forhold: Skatten i Danmark er alt for høj, der satses slet ikke nok på forskning, og der gøres ikke nok for iværksættere.
”I Californien satses der målrettet på eliteuddannelser, der kæles for iværksættere, og skatteniveauet er lavt. Alene i Silicon Valley arbejder 100.000 europæere. Det teknologiske gab mellem Europa og USA vokser hele tiden.”
Misundelsesskat
Han opfordrer indtrængende den danske regering til at iværksætte en skattereform, og kalder det ”direkte pinligt”, at VK-regeringen før folketingsvalget bebudede stop for de gunstige regler for beskatning af danske pensionister i Frankrig og Spanien.
”Det er ren misundelsesskat, og mærkværdigt at en liberal regering kan finde på at beslutte at flå pensionister, som vælger at tilbringe pensionisttilværelsen i udlandet.”
Asger Aamund tilbringer selv en del ferier i Frankrig, og han kunne godt tænke sig en lejlighed i Sydfrankrig om nogle år. Eller måske i Californien. Men at flytte permanent i til udlandet gør han ikke trods den høje danske skat. Hans kone vil bo i Danmark.
”Jeg har aftjent min værnepligt gennem et langt arbejdsliv med tusindvis af rejsedage, og jeg har boet i både Tyrkiet og Hong Kong. Alligevel kunne jeg nok godt flytte til udlandet, for jeg er ingen hjemmefødning. Men det er min kone. Jeg ville aldrig få Suzanne med til det. Og jeg ville også nødig undvære Danmark i sommerhalvåret.”
En rolig pensionisttilværelse med golf og middagslur står heller ikke lige for, selvom 64-årige Asger Aamund for længst har tjent millioner nok til at sikre sig en behagelig alderdom.
”Jeg kunne slet ikke forestille en pensionisttilværelse uden at lave noget. At arbejde og holde sig i gang er den bedste måde at holde Alzheimer´s på afstand. Og jeg vil være med på kampscenen.”
Fakta om Asger Aamund
Ville oprindeligt være skuespiller, men blev ikke optaget på Det Kongelige Teaters elevskole. Læste i stedet HA, fik sit første direktørjob som 34-årig, senere koncerndirektør i Rockwool og dernæst adm. direktør i Ferrosan-gruppen. Stiftede i 1988 eget firma, A.J. Aamund A/S, der udvikler virksomheder inden for biotek-branchen. Storaktionær og bestyrelsesformand i biotekvirksomhederne Neurosearch og Bavarian Nordic. Desuden bestyrelsesmedlem i bl.a. Verdensnaturfonden og Modern Times Group MTG AB, der ejer TV3. Gift med Suzanne Bjerrehuus. Fra et tidligere ægteskab har han børnene Martin Aamund, der er filminstruktør, og Malou Aamund, der efter en topkarriere i IBM netop er blevet valgt ind som folketingsmedlem for partiet Ny Alliance. Asger Aamund har fra starten bakket det nye parti op, men kritiserede sidst i valgkampen Ny Alliance for at være for upræcise omkring deres støtte til Anders Fogh Rasmussen som statsministerkandidat.
Profiler | Januar 2008
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
