Af Larsen Press 

Skulle en blive en kende svimmel under et ophold på Queen Mississippi, kan årsagen ikke skyldes søsyge. Den gamle floddamper ligger nemlig godt fortøjet i Parque Molino del Agua syd for Torrevieja-bydelen La Mata.

Godt nok er der udsigt til Middelhavets blå bølger fra den gamle floddamper, men der er også udsigt til en udsøgt middag, også selv om man ikke er gået ombord i forbindelse med et selskabeligt anliggende, men blot vil nyde en Menú Gastronómico eller A la Carte med gode vine fra det spændende menu- og vinkort.
Det var midt i ugen ved frokosttid, at vi havde besluttet at gå om bord i Mississippi. Vejrguderne viste sig ikke fra deres milde side. Regndråberne faldt tæt og fik ekstra fart på grund af en kraftig vind.
Men indenbords var der lunt og hyggeligt, og vi fik plads på midterste dæk. Her kunne vi så forestille os, hvor skønt det ville være en lun solskinsdag at kunne tage ophold ude på øverste dæk, hvor der også er servering, men altså ikke lige netop denne dag.
Vi var nogle af de første ombord og blev modtaget af en yderst professionel tjener, som vi senere under middagen fik oplyst hed Marcela Valdivia og stammede fra Argentina.

Appetitvækkere
Vi sagde nej tak til en drink før maden og valgte i stedet straks at få en flaske let afkølet rosado Marqués de Cáceres sammen med en flaske vand uden brus på bordet. Rosevinen kendte jeg på forhånd og nyder den gerne på grund af dens let tørre og frugtagtige smag. Og prisen på 13 € var bestemt ikke afskrækkende.
Ristet toast ledsagede vinen og vandet, og kort efter fulgte et par små appetitvækkere, bestående af hakkede stykker såkaldte søfrugter blandet i en cremet let syrlig dressing.
Medens vi nippede til vinen og smagte på appetitvækkerne, kunne vi så i ro og mag studere menukortet. Herfra valgte vi som forretter Table de Pates variados og Ensalada rosa med lechuga, tomate, atún, huevo, jamón, queso og salsa rosa, begge til en pris a 10 €.
Der var fire slags pate (peber, hvidløg, krydderurte og portvin). De små bidder pate gik fortrinligt til ristet toast. Også fuld tilfredshed med salaten, som med mild hånd var tilført en pikant rød dressing.

Kød og fisk
Som hovedretter valgte vi Rodaballo a la plancha con asado de Calabacín y Berenjena til 15 € og - da vor kompetente argentinske tjener talte varmt for restaurantens argentinske oksekød - Entrecot plancha al gusto con salsa Pimienta til 12 €.
De to pandestegte stykker pighvar var placeret på et leje af squash og broccoli, der var vendt på panden. Endvidere en kogt kartoffel. En beskeden portion. Ikke mindst, da fiskestykkerne var udskåret på koteletmaner, hvilket betød, at halvdelen bestod af ben. Jeg ville langt have foretrukket at få serveret det skønne hvide fiskekød som fileter og gerne kogt. Tilbehøret skulle efter menukortet have været squash og aubergine, men auberginen var udskiftet med broccoli. Ikke topkarakterer til den hovedret.
Topkarakterer var der til gengæld efter at have stiftet bekendtskab med entrecoten. Et stort stykke argentinsk kød med megen smag. Kødet var ledsaget af smørristede kartoffelskiver toppet med rød og grøn peber vendt på panden. På tallerkenen endvidere en skål med pebersauce. Fint at hverken kød eller garniture svømmer i saucen. Sådan, hverken mere eller mindre. Såre enkelt, men tilpas.
Efterhånden er der flere og flere, der godt kan nyde et par glas god rødvin til en fisk. Vi hører begge til den katagori, så vi valgte at fortsætte i samme mærke. Altså endnu en Rioja Marqués de Cáceres. 14 € for en Crianza og 24 € for en Reserva. Da vi var lidt usikre på, om Reservaen ikke ville være for kraftig til fisken, nøjedes vi med at spendere 14 €.

Desserttallerkenen
Da vi fandt, at der godt kunne klemmes en mindre dessert ned, bad vi om postres-kortet. Der var rigtig mange lækre ting, og da vi havde svært ved at bestemme os, kom Marcela Valdivia os igen til undsætning:
”Jeg tror godt, at jeg kan få køkkenet til at lave en tallerken med lidt af hvert”.
Den købte vi.
Hvilket vi næsten ikke fortrød. Med næsten skal forstås, at den tallerken med lækre små godbidder, som vor argentinske tjener kort efter placerede foran os, var overvældende. Det smagte himmelsk, men vi magtede ikke at spise op.
Desserttallerkenen indeholdt jordbær, bananer, kiwi, vindruer, æblesnitter, mango, chokoladekage, karamelkage, ostekage, flan, flødeskum og jordbæris. Og så prisen for to personer - 14 €.
Da der stadig var pænt med rødvin i flasken, fik rødvinen lov til også at ledsage desserten.

Moderate priser
Til at afslutte måltidet valgte vi to café con leche til 1,20 € samt en Soberano og en Bailey til hver 4 €.
Vor gastronomiske sejltur med El Queen Mississippi løb i alt op i 102,80 €, som vi betalte med glæde. Samtidig med regningen kom Marcela Valdivia med to glas og en flaske Cava - Reymos. Skænkede op og lod flasken stå tilbage på bordet. Det var nu for meget af det gode. Cavaen smagte udmærket, men som med desserten, så magtede vi ikke at gøre rent bord.
Priserne er moderate. Forretterne fås fra 10-15 €, mens hovedretterne går fra 10 til 23 €. Og desserterne fra 5 til 7 €. Vinpriserne ligger i et leje fra 10 til 59 €. Der er ingen Vino de la Casa, men det gør intet. Selv de billigste, men gode vine er bestemt ikke prissat for højt.

Familieforetagne
På kommandobroen af det fastforankrede restaurantskib står Luis Avacilejes, der sammen med sin familie selv har stået for bygningen og indretningen restaurantskibet. Jomfruturen blev foretaget i 1972, og for to år siden gennemgik det en restaurering.
Gæsterne i vinterhalvåret består overvejende af englændere, skandinavere, tyskere og hollændere, mens det især er spaniere, der går ombord i sommermånederne
Der er åbent hver dag fra kl. 14 til kl.16 og fra kl. 19 til kl. 23. Der sejles ikke i januar, hvor personalet har den årlige landlov.

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven