Af Helge Desler

Spaniens vinhistorie er ikke ny - faktisk kan den føres mere end 3.000 år tilbage, ja, helt tilbage til romertiden, hvor man da udbredte vindyrkningskunsten. Med hensyn til vinmarkernes areal, så ligger Spanien på førstepladsen, men på grund af det tørre klima må man nøjes med at være verdens tredjestørste vinland kun overgået af Frankrig og Italien. Og så er det vel meget naturligt, at en tur i ”vinlandet” også må opleves. Det skal jo ikke være appelsin- og mandeltræer det hele, selv om det også kan være spændende.

Danskerne har altid været gode kunder af spanske vine. Indtil for få år siden var det dog ganske få navne og områder man kendte til. Men gennem de seneste 10-20 år er stadig flere nye vine og nye distrikter kommet til. Markedsandelen af spansk vin i Danmark er på få år blevet meget mere end fordoblet. Således kommer en fjerdedel af al vin solgt i Danmark nu fra Spanien, og alt tyder tilsyneladende på, at man kun lige har set indledningen på en spændende udvikling.

Ud i vinlandet
Spanien har jo også nogle af de bedste betingelser i verden for at dyrke vin. Det betyder at druematerialet er i orden, så man har ikke brug for kunstgreb som i mange andre lande.
Så vi startede bilen og tog til en begyndelse motorvejen mod Elche/Alicante, og valgte at dreje af ved frakørsel nummer 733 mod Albatera. I Albatera drejede vi til højre mod Hondón de los Frailes (CV 873). I selve Hondón fulgte vi så vejen CV 845 ved at dreje til højre mod Hondón de las Nieves. Og da vi var nået så langt, drejede vi til venstre mod La Romana ad CV 844. Og selvom der på ruten havde været flere vinmarker, var det først her, at markerne dukkede op i et større omfang på begge sider af vejen. Vi var efterhånden kommer op i højderne - en 6-700 meter - og havde en vidunderlig udsigt foran os. Det benyttede vi naturligvis til et stop.

Koster et kindkys
I en af markerne opdagede vi, at der blev arbejdet, og vi kunne se, at der holdt en lastbil ved indgangen til marken. Det vakte jo nysgerrigheden - eller frækheden om man vil. Vi vovede os ind blandt de mange vinstokke, hvor store og fantastisk flotte vindruer hang og ventede på at blive skåret ned. Mange - tilsyneladende sydeuropæere - var i fuld gang med omhyggeligt at klippe rankerne ned, og nok så forsigtigt lægge dem i plastikkasser, hvorefter andre transporterede dem ud til den ventende lastbil. Det var vel naturligt nok, at vi gerne ville smage de grønne druer, så da vi havde udset formanden mellem de mange arbejdere, tog vi mod til os og spurgte, om vi kunne købe nogle ranker. Det tog ikke lang tid, så vendte han tilbage med flere ranker, som han med et stort smil gav os. Han skulle ikke have nogle penge for dem, men et kindkys af pigerne måtte der dog betales for varerne. Men druerne var så sandelig prisen værd.

Druer i poser
Det er godt nok imponerende at køre kilometer efter kilometer, og der kun er marker med vindruer over det hele. Små vinstokke og store vinstokke, grønne druer og røde druer, ja, og druer, der har fået papirposer på. Det ser mærkeligt ud, og hvis man ikke lige ved, hvorfor de allerede er pakket ind, kan man få de mærkeligste ideer om det. Men det skulle være, fordi de ikke må modnes før omkring nytår.
Når man kører videre fra La Romana kommer man til Romaneta (CV 834). Nogle kilometer herfra kommer man til en t-vej, her drejer man til venstre og lidt fremme - efter man er kommet rundt i en nyanlagt rundkørsel - ligger Bodega ”Santa Catalina del Manán”. Her oplevede vi bønderne komme på deres små traktorer med deres små vogne læsset med vindruer. Det er vel ikke så mange år siden, at det var muldyr, der måtte trække læsset. Først skulle hele molevitten på vægten, hvorefter der blev taget prøver af druerne, inden man fik lov til at komme frem til aflæsningsramperne. Vi smagte på disse druer, men det var nu ikke noget at skrive hjem om. Men rødvinen vi kunne købe i bodegaen var nu ikke så ringe.

Rødvin og frokost
Efter de forskellige smagsprøver og indkøb gik turen videre - og en seks-syv kilometer længere fremme kom vi til Culebrón. Her skal man lige være opmærksom på, at når man ser vejskiltet ”Culebrón”, skal man dreje skarpt til højre og så til højre igen. Her fandt vi den rødvin, som indkøbet kom til at bestå af denne dag.
Og så passede tiden efterhånden med ordet frokost. Og i Spanien er det jo ikke svært at finde de hyggelige ”landevejskroer”, hvor menú del día kunne indtages.Valget er frit, men vi kørte ind i centrum af Culebrón, hvor vi blev bespist på en både velsmagende og hyggelig måde.
Hvis man er interesseret i at besøge flere bodegaer er muligheden der også. Området er fyldt med den ene bodega efter den anden. Man kan blandt andet køre til Pinoso, en hyggelig lille by og følge skiltene til Fortuna. I udkanten af Fortuna ligger der en halvstor bodega med spændende vin til rimelige priser.
Og hvis man også har lyst til en tur i vandet, så har campingpladsen en swimmingpool med dejligt (opvarmet) vand, hvor man for billige penge kan nyde livet, lige så længe man har lyst.
Vi har tidligere været ved poolen, så vi tog turen til Abanilla i stedet. En charmerende lille by med en kæmpe Kristus-figur, ”Sagrado Corazón de Jesus”, der er placeret på det højeste sted i byen, hvor han skuer ud over den lille by, der har så smalle gader, at genboen er indenfor spytafstand. Det kan godt anbefales en tur hertil.
Efter den sene eftermiddagskaffe gik turen atter mod Torrevieja. Her valgte vi at tage motorvejen for at komme hurtigt hjem efter en begivenhedsrig dag.

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven