Af Michael Jepsen

Danske pensionister i Spanien er generelt meget glade for deres migrationsliv. Det skyldes blandt andet, at de finder sammen i nye livsbekræftende fællesskaber. Det oplyser forskeren Anne Leonora Blaakilde, der gennem halvanden måned har interviewet danskere på Costa del Sol.
”Næsten alle steder oplevede jeg megen venlighed og imødekommenhed. Denne imødekommenhed kendetegner ifølge mange af pensionistmigranterne deres sociale fællesskaber, som er meget lette at komme ind i. Der ankommer ofte nye folk, og der er mange ting, som vedrører flytning og livet i det nye og fremmede, som alle har erfaringer med og er interesseret i at dele viden om. Dette udveksler danskerne i de sociale sammenhænge naturligt erfaring og oplysninger om.”

Let at få venner
Danskere, som flytter til Spanien, oplever generelt, at det er nemt at få danske venner.
Et par, begge 78 år, siger:
”Vi har meeeget let ved at få venner. Vi har aldrig haft så mange venner hjemme i Danmark,” forklarer parret, mens kvinden uddyber forklaringen under stor kluklatter:
”Når man bliver lidt ældre, ikke, så har man lidt ... øuv ... ondt i skulderen, ikke? Nårh, det har jeg også. Man har de samme problemer, ikke? Jamen, du skal prøve de og de piller, de plejer at hjælpe. Sådan er vi nogenlunde på bølgelængde alle sammen,” griner den 78-årige kvinde.
”Det er lettere at få nye venner hernede, end det er i Danmark,” siger en anden kvinde.

God tid og godt vejr
Den slags udsagn hørte Anne Leonora Blaakilde ofte.
”De begrunder det med, at det er varmt, så man færdes meget udenfor, man går meget ud at spise eller drikke kaffe, fordi det er meget billigere end i Danmark. Folk er interesseret i at møde hinanden og hjælpe hinanden med at få løst de mange praktiske problemer, der opstår, når man migrerer. Nogle giver udtryk for, at de har langt mere travlt med at socialisere, end de havde, mens de boede i Danmark,” konstaterer Anne Leonora Blaakilde.
I det sociale liv betyder uddannelse og erhvervserfaring tilsyneladende ikke så meget.
”Man ved slet ikke, hvad folk har lavet før. Det er ikke noget, vi snakker om,” forklarer en mand.

Sproget
Veteranerne på Costa del Sol fortæller, at udlandsdanskerne, som ankom i 1970erne og op gennem firserne, ikke var så ivrige efter at lære det spanske sprog. Ifølge mange af udlandsdanskerne og tilstrømningen til spanskkurserne, er der i de senere år kommet en øget interesse for at tilegne sig sproget.
Danskerne tager også dele af den spanske kultur til sig, forklarer Anne Leonora Blaakilde:
”Med stor entusiasme udbreder danskerne den spanske skik med at hilse på hinanden ved at uddele et kys på hver kind. Det er en fin anledning til at være i fysisk kontakt i et miljø og en gruppe, hvor der ikke er så meget tradition for kropskontakt, især ikke hvis man indgår i et parforhold. Men ellers beholder mange af danskerne deres egne danske traditioner, vaner og skikke, især hvad mad angår.”

Venskaber og kærlighed
Udover de store fællesskaber, findes der også små, uformelle fællesskaber som drengeklubben, pigeklubben og singleklubben. Navnene på klubberne afspejler, at medlemmerne, hvoraf de fleste er i livets anden halvdel, ser positivt på sig selv, mener Anne Leonora Blaakilde:
”Ordet single er oftest anvendt som et ”power-ord” blandt yngre mennesker, hvorimod ældre mennesker indtil for ganske nylig er blevet omtalt som enlige. Valget af disse betegnelser for de åbne, sociale klubber er sandsynligvis truffet for at signalere en vitalitet og ungdommelighed for klubbernes medlemmer, der med denne sprogbrug taler sig selv ud af alderdommen og derved samtidig fornægter alderdommen nogen værdi.”
I drengeklubben snakkes der om fælles interesser. Der udveksles gode råd om flytning, økonomi- og skatteforhold, ejendomsforhold og andre praktiske ting. Og så fortælles der vittigheder.
”Det er mit indtryk fra de mænd, jeg har interviewet, der også har været i drengeklubben, at det ikke er et forum, man får nære venner i,” siger Anne Leonora Blaakilde.

Ikke et kødmarked
Pigeklubben er for enker, enlige og gifte kvinder. Til forskel fra drengeklubben udveksler pigerne ikke formelle informationer og råd om vilkår ved at bo i Spanien. De taler mere om løst og fast.
Singleklubben fungerer efter samme model som pigeklubben, bortset fra at den består af både mænd og kvinder. En af deltagerne siger:
”Det er altså ikke sådan et ”kødmarked”, hvor man kommer for at finde sig en partner. Det er bare, fordi vi er så mange hernede, der er enlige, og så er det rart at have nogen at gå i byen med engang imellem. Ellers er det jo kun par, der kommer ud og mødes med hinanden,” lyder forklaringen.


Sladder
En del af de interviewede danskere i undersøgelsen fortæller, at der er meget sladder blandt danskerne på Costa del Sol. Et ægtepar på 67 og 72 år siger:
”Jamen til sidst sagde vi også til dem, at vi ikke ville være med i selskabet mere. Og vi ville ikke inviteres længere. Det blev én stor sladder. Vi blev i dårligt humør, når vi gik derfra. Folk sladrede simpelthen så meget. Så det gad vi ikke at sidde og høre på,” forklarer en 67-årig kvinde og hendes 72-årige mand.
Samme forklaring giver en 66-årig dansk kvinde, der er mere sammen med udlændinge end danskere.
”Jeg går bedre i hak med dem. Jeg tror, det har noget at gøre med, at vi taler sammen, og jeg bliver ikke vurderet hele tiden. Heller ikke om jeg nu ser rigtig eller forkert ud,” siger kvinden, der føler, at hun kommer ned på et andet plan med danskerne.
”Og det har jeg ikke lyst til, for jeg har ikke lært så godt at sige noget tilbage, når de taler om ... andre.”
Anne Leonora Blaakilde mener, at sladderen kan skyldes kedsomhed.
”Måske mangler der flere fællesinteresser at underholde sig med medlemmerne imellem.”

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven