Magasinet Scandinavia på Costa Blanca - 7.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld





Sådan får du overblik over det spanske matrikelsystem
Af Silvia Jiménez, Euro Abogados Costa Blanca

I tidligere artikler i serien ”Sådan får du ...” har vi talt om begreber som matrikelværdier på din bolig, når vi har forklaret, hvordan man udregner rente- og arveafgifter for ikke-residenter, eller når vi eksempelvis har talt om fast ejendom. Det er meget sandsynligt, at du ikke er så bekendt med disse termer, og ikke helt forstår, hvad der menes, når vi siger, at din bolig har en matrikelværdi eller -reference.
Derfor vil vi i denne artikel forsøge at forklare matrikelkontorets funktioner, og hvad matrikelværdierne betyder.

Boligmatrikel
Boligmatrikelregisteret er et administrativt register, som afhænger af staten. Her beskrives regler for fast ejendom, rustikke boliger, urbanisationer og specielle karakteristika. Matrikelafdelingen (La Dirección General de Catastro) er en del af Finansministeriet, som har til formål at udvikle, vedligeholde, fremme og kontrollere matrikler i gamle ejendomme og urbanisationer.
I Matrikelafdelingen finder man fast ejendom (jordområder, bygninger, byggegrunde osv). Her nævnes overflader, beliggenhed, afgrænsninger, dyrkningspotentiale, benyttelse, kvaliteter, værdier for jord, bygning og matrikel og andre fysiske tilstande, samt økonomiske og juridiske forhold, som oplyses af byggefirmaet.

Tilmelding er obligatorisk
Det er obligatorisk for ejerne at tilmelde sig Boligmatrikelregisteret. Med de informationer som fremgår af matrikeltilmeldingen kan Matrikelafdelingen fastlægge en matrikelværdi til disse boliger. Denne værdi bruges til at udregne diverse skatter og afgifter, og den udgør hvert år grundlaget for kommuneregisterets ejendomsskatter.
Eksempelvis kan hvert byråd med dette register fastlægge en kvote, som man skal betale jævnfør ejendomsskatterne. Registeret bruges også til at udregne skatten på væksten i bynaturområder; også kaldet værdistigning. Den udregnes ved at lægge den procentsats til, som hvert byråd har fastsat til den matrikelværdi, som er fastlagt af Matrikelafdelingen.

Matrikelreference
En andet vigtigt begreb er matrikelreferencen. Den informationsbase og de beskrivelser som laves i Boligmatrikelregisteret med tilmeldinger af ejendomme, er tilgængelig for både matrikelhaverne og den offentlige administration. Til ejendommene tilføjes matrikelreferencen, som ene og alene bruges til at identificere ejendommene. Den består af en kode, som matrikelkontoret har valgt, så hver ejendom kun har én unik matrikelreference. Koden består af 20 tegn.
Matrikelreferencen gør det muligt at finde ejendommen i matrikeloversigten, og takket være den ved man præcis hvilken ejendom, der er tale om, eksempelvis når man laver et gensalg, arv, gave etc. På den måde undgår man at forveksle den med andre ejendomme, og man undgår svindel med ejendomme.
Derudover skal Matrikelafdelingen og Boligmatrikelregisteret ifølge loven koordinere deres arbejde for at sikre, at boligmarkedet er sikkert og gennemsigtigt. Derfor bør matrikelreferencen fremgå af alle offentlige notar-dokumenter. I tilfælde af at du eksempelvis anskaffer dig en bolig, vil både notaren og Boligmatrikelregisteret meddele dette til Matrikelafdelingen, som ændrer navnet på ejeren af boligen.
Vi håber, at denne korte forklaring har hjulpet dig til at få et lidt klarere indtryk af, hvad Matrikelafdelingen består af, samt den juridiske sikkerhed som den giver boligejere i Spanien.
Tema & Debat | Marts 2008
Abonner på e-mail nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven





Boligguide


Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Norrbom

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Redaktionen | Que Pasa? | Rubrikannoncer